Charlie Donlea
Kvinden i mørket
320 sider
Jentas

Vi bryder os ikke specielt meget om de her bøger, der springer i tid og sted. Fra 1979 til 2019 og så i næste kapitel er vi i 1981.
Nuvel, sådan er romanen her bygget op, og man kan leve med det, for det er kun sådan cirka tre årstal, man skal holde styr på.
Rory Moore er ved at rydte op på sin afdøde fars advokatkontor, da hun får et opkald, som sætter klokken i stå og bringer handlingen tilbage til en 40 år gammel, uopklaret sag.
Så går detektivjagten igang, og er man til krimier, så er det bare lige på og hårdt, og Rory bliver naturligvis personligt spundet ind i virakken omkring et offer fra dengang.
Møke sandheder fra dengang kommer frem i lyset.
Charlie Donlea har en evne til at fængsle læseren. Ikke udover det sædvanlige, men sådan at man bliver grebet af både dialoger, handling, psykologi og de forskellige miljøer og lokaliteter.
Han har lavet god reseach og har fundet frem til, at den nuværende 1-94-hovedvej i Chicago tidligere hed Kennedy Expressway.
Bogen er skrevet en op-tempo-stil, og læseren bliver aldrig overladt i nogen tvivl om, hvor man nu befinder sig. Forfatteren er lige dygtig til at beskrive et her-og-nu-scenarier med dukker på passagersæder, menneskets ånde i bilen og så de bygninger, vi kommer forbi i hæsblæsende tempo over de næste sider.
En psykologisk krimi, der har gode kvaliteter.