Detektormanden Udskriv

Detektormanden

 

Jens Jørgen Hansen
Detektormanden
288 sider
Hovedland

 

Der er meget sagagtigt over bogen her. Nogle gange ligefrem fabelagtigt i sproget. Det er spændende. Det er en krimi, hvor fortiden trænger sig på. Og vi kommer direkte ind i den med udsagn, der henleder opmærksomheden på fortid og fortidens sprogbrug. Det er forfatteren god til.
Lad os tage handlingen først. Den som forlaget i hvert fald vægter. En ekspedition, der arbejder i dagene op til Libyens kollaps har fået nys om nogle oldtids-dokumenter. Først år senere får de så mulighed for at undersøge dem. Skriftruller og luftfotos antyder, at det romerske rige var større end antaget. Den tese skal man så undersøge. Besynderlige uheld rammer ekspeditionen, og usikkerheden breder sig. Forsøger nogen at sabotere arbejdet og skjule, ubekvemme sandheder om fortiden?
Det skal læseren så finde ud af, sideløbende med, at det ved vi udmærket godt, idet en lille håndfuld romerske legionærer blev smidt ud i den nordafrikanske ørken omkring år 200... .  .
Spændende spændende.
Jens Jørgen Hansen er en god fortæller. Han underholder læseren med alt fra en et 7.62 high-feeds projektils lynhurtige vej til et menneskes endeligt, til refleksioner i ørkenen, over de intense oplevelser i en lufthavn og til de mere klaustrofobiske i en pansret mandskabsvogn.
Bogen kan fint bære, at den springer i tid fra det ene kapitel til det andet. Fra romertiden år 215 til nutidens liv med København og DSB.
Er man vild med arkæologiske fund og udgravninger, og hvad der kan være på spil, når man finder fortidsminder, og ikke mindst hvad der er foregået dengang af ofringer, forbrydelser, sammensværgelser og alt muligt, så er det her en pageturner.
Forfatteren har gjort os den tjeneste, at det kun er ting som navne og steder, hvor vi oplever, at vi er tilbage i tiden. Sproget er nutidigt, hvilket gør det til en krimi, man hurtigt kan komme igennem. Ydermere er kapitlerne så tilpas korte, at man kan nøjes med at nappe tre af gangen, lige inden man lægger sig til at sove. Så har drømmemageren noget at beskæftige sig med om natten . . .