Visitors hit counter, stats, email report, location on a map, SEO for Joomla, Wordpress, Drupal, Magento and Prestashop

Alle anmeldelser - klik herunder

Søg bog eller forfatter

Mysteriet Amy Snow PDF Udskriv Email

Tracy Rees
Mysteriet Amy Snow
560 sider
Turbulenz

 

 

Først og fremmest skal forfatteren have ros for et kreativt, blomstrende og farverigt sprog.
Herudover: 
Masser af kærlighed, venskab, happy ending, i det hele taget feel good så det klodser.



Der på mange måder fører os tilbage til dengang, hvor klasseopdelingen var meget tydelig, og hvor de herskendes ord var lov. Bare på en lidt mere ophøjet måde. Se til 1850ernes overklasse. Ad har man næsten lyst til at sige, når man læser passagerne i bogen.


 


En smuk, ung godsarving finder en 8-årig nyfødt pige, Amy, efterladt i sneen.
Amy bliver taget med hjem på godset, og de to vokser op sammen.
Uheldigvis vil Aurelias forældre ikke vide af den lille, forældreløse pige. Hun må ikke ses på godset, Hatville Court. Allerhelst ser godsejerparret, the Lord and the Lady, den lille pige anbragt på børnehjem eller måske endda tilbage i sneen, hvorfra hun kom.
Aurelia holder dog på sin måde godt fast i den lille Amy. Der ender med at blive opdraget i køkkenet på godset, hvor hun med sit rolige væsen bliver en slags katalysator for den mere energiske og til dels rastløse Aurelia.
De knytter sig meget til hinanden og udvikler et fantastisk bånd og venskab, lige indtil den dag, hvor Aurelia bliver syg og beslutter sig for at rejse, mens tid er, men sammen med en ældre veninde.
Her opstår svigtet; sådan oplever Amy det i hvert fald, for hun bliver som 17-årig smidt ud fra godset med en beskeden arv - og et brev der så viser sig at vende op og ned på hendes tilværelse.
Brevet er skrevet af Aurelia, og i brevet afslører hun ting overfor Amy, der er en af de største kærlighedserklæringer, man kan forestille sig.
Trods godsejerparrets foragt for den lille pige, har Aurelia nemlig besluttet, at Amy, der har været så trofast og kærlig mod hende, skal hjælpes godt på vej, også om det værste skulle ske.
Og så begynder jagten tværs over England.
Om retfærdigheden mod slutningen sker fyldest. Gæt selv.
Vi siger bare ikke hvordan . . . :-))

Men hold da op et skriv. Bogen er en rigtig eventyrhistorie med en fortællestil og nogle familieforhold, der får den til at vokse ud af bogen og give kapitlerne dynamik. Den indeholder gode gamle, engelske navne som Albert, Drury Lane, Henry, Edwin, Twickenway, familie Wister, Bailor Dunthorne, Quentin Garland, Madelaine osv osv, navne der er med til at give historien ekstra troværdighed, efterhånden som Amy arbejder sig igennem skattejagten, som skal fylde hende med opdagelser undervejs, som Aurelia mente, ville være rigtige gode afsæt for hende.

Så bliver læseren udsat nærmest for en uendelig, lang række gåder -, næsten for mange, og det er det eneste, der kan virke irriterende, som så omvendt der er med til at holde spændingen oppe, og vi kører ufortrødent videre til næste kapitel.


Bogen er skrevet i et meget tilgængeligt sprog, samtidig med, at der er noget dramatisk og detektiv-agtigt over den, der bliver ved med at blive hængende, når vi er nået til sidste side.

Der er noget Heyer, Brontes, Dickens og Austen over bogen, og det er vel ikke det værste, vi kan få i disse coronatider.