Bargums synder Udskriv

Sofie Malmborg
Bargums synder
318 sider
Politikens forlag

Det virker forkert, når man nu ellers har godt fat i det historiske, at vi skal se København i 1759 stavet, som det bliver idag, når vi nu skal helt op mod slutningen af 1800-tallet, før det bliver ændret fra Kjøbenhavn. Det skuer også lidt med Åbenrå, som nok stavedes anderledes dengang, og det skal vi så erkende, vi ikke har undersøgt. Vi kunne dog forestille os, at der er en del lokationer i bogen, der havde andre stavemåder dengang.

Frederik Bargum, kræmmersøn, kommer i lære hos en velhavende købmand. Efter en række fejlslagne forsøg med handel finder han en guldgrube, idet han med ordene et andetsteds i bogen vil forvandle det danske morads til en blomstrende industri. Han vil yde sit bidrag til at løfte kongeriget ud af sin bondske enfold.

Det er store ambitioner, og Frederik når meget mod sine mål. Han har visioner, vil frem i verden og når frem til, at han kan tjene en formue på slavehandel. Altså stifter han et kompagni, der kan fragte slaver fra Afrika til Caribien: de senere så berømte sukker-for-slave-historier, som danskere her langt senere har haft det svært ved at forliges med.

På trods af den daværende konges velsignelse, ja så går det på et tidspunkt så skidt for forretningerne, at familien må flygte ud af landet, efterladende sig en lille pige i Danmark. som får et slags talerør i bogen. Et meget vigtigt talerør endda, hvor vi kommer uendelig tæt på, bvad der rører sig inde i en piges hovede, når hun opdager, hvilken far, hun havde. Det er hård kost at læse, hvordan datteren opdager faderens forbrydelser med bl.a. bankvirksomhed i Berlin.

Der er mange gode elementer i bogen. Forfatteren har valgt sin stil meget i beskrivende form. Normalt får beskrivende former en roman til at syntes for let og dilletantisk. Hvem kan ikke beskrive en person, en handling, en stemning uden, at det bliver litterært, og så kører læseren ganske enkelt træt.

Sådan er det ikke med Bargums Synder. Her er alle beskrivelser nødvendige, vi kommer meget tæt på f.eks. datteren gennem hendes tanker og analyser, og forfatteren er heller ikke bleg for at lade hende bruge metaforer som, at hun lærer passager udenad som bibelvers. Og hvordan man tegner bølger på papiret af den slags, der slår mod Vesterhavets Kyst.

Sofie Malmborg tager os med på datidens rejse fra Bilbao, over San Sebastian, ned over Gran Canaria og så på vej mod Amerika. Vi kan følge det hele, og det gør bogen endnu mere autentisk, at steder og lokaliteter er nøjagtig beskrevet. Masser af dramatik er der også, da vi kommer en tur i kærren, der kører ganger til guillotinen.

En fin bog med masser af gode stemningsbeskrivelser og personkarakteristikker. Ikke mindst i dialogerne, der både er udtalte og beskrevne, og bringer os meget tæt på de relationer, der nu engang herskede mellem folk dengang.