Anja  Ringgren Lóven
Heksebørnenes mor
290 sider
Politikens Forlag

Lige efter psykologibogen: Har man oplevet kaos, uforudsigelighed, sammenbrud og sygdom i barndommen, så er det typisk at søge det samme som voksen. Måske ikke bevidst men så ubevidst for at finde tilbage til det velkendte, ikke nødvendigvis trygge, men velkendte.
Bogen er en meget lærerig og givende oplevelse og er et klasseeksempel på, hvordan man kan forsøge at bruge en halvfordærvet opvækst til noget nyttigt og konstruktivt ved måske at give det væk, som man aldrig rigtig selv fik.

Anja bruger store dele af sit liv på gennem hjælpeorganisationen DINNødhjælp at hjælpe heksebørn i Nigeria; heksebørn der er havnet i forfærdelige situationer og bliver udstødt i landsbyen og af familier på grund af alt muligt for os at se usagligt, som afrikanerne så tror har en overnaturlig forklaring. En heksetilstand.

Anja Ringgen Lovén er kendt for sine mange foredrag og sin store aktivitet. Bogen, hun her har skrevet, er meget personlig og vil helt sikkert pådrage sig yderligere opmærksomhed til fordel for organisationen.

Den er fængende, den er spændende, siderne vender næsten sig selv, og udover at vi får et rigtig godt kendskab til Anja, hendes opvækst og fortid, lysten til at få sin første tatovering, hvorfor hun kun er en, fyrene gider knalde med, selv om hun savner en kæreste, og så til økonomien, kampene for at komme til Afrika og så det at være i Afrika med sikkerhedsvager, angsten for røverier, overfald, mord. . . . 

Ikke alene fortæller bogen mange sider om en personlighed, der på et fremmed kontinent møder andre personligheder, som man så ikke ved, om man kan stole på. Den sætter også nogle sunde tanker igang om, hvorfor man som læser er havnet dér, hvor man nu er, og hvordan det hænger sammen med ens opvækst.

På den måde når bogen betydeligt bredere ud end bare det at være en fortælling om et menneske med ressourcer.