Visitors hit counter, stats, email report, location on a map, SEO for Joomla, Wordpress, Drupal, Magento and Prestashop

Alle anmeldelser - klik herunder

Søg bog eller forfatter

Ond vilje PDF Udskriv Email

Jørn Lier Horst
Ond vilje
334 sider
Modtryk

 

Der mangler et lig. Derfor tager et par efterforskere med seriemorderen Tom Kerr ud til et øde område, hvor man mener, liget skulle befinde sig. I al hemmelighed håber efterforskerne at finde seriemorderens medskyldige.
Den metode skulle de nok i bakspejlet ikke have brugt.
For lige pludselig falder hammeren midt ude i det øde, forsvinder seriemorderen, flere betjente bliver sårede, og der sker endnu et seriemord . . . 
Så er vi godt igang med historien.
Den er super, godt skruet sammen og med et plot, der vækker stærke følelser, må man sige.
Forfatteren er super til at skrive; det er ingen i genren vist i tvivl om, og det her er hans tredie bog i cold-case-kvartetten.
Den her gang er det unge kvinder, Tom Kerr og hans medgerningsmand, Den Anden, er interesseret i....
Journalister, opklaringsenheder, beredskabskorps, patruljer, amfetamin og granater er bare nogle af ingredienserne i Horsts nye roman, og alene de ord vækker begejstring hos krimifolket.

Det er vældig fint tænkt, at udgangspunktet i romanen er politifolk og efterforskere, der kommer i knibe og nærmest må gå hjem igen med røde ører. Fra begyndelsen er vi med følelsesmæssigt og kan ikke undgå at tage parti, - og så er man alligevel ikke et bedre menneske end, hvor er det både lumsk og frækt på den måde at snyde myndighedernes repræsentanter.

Flot sprog med masser af gode dialoger.