Visitors hit counter, stats, email report, location on a map, SEO for Joomla, Wordpress, Drupal, Magento and Prestashop

Alle anmeldelser - klik herunder

Søg bog eller forfatter

Det hviskende rum PDF Udskriv Email

Dean Koontz
Det hviskende rum
648 sider
EgoLibris

 

 

Vi er rigtig kommet på road-trip i USA.  Minneapolis, Louisville, San Diego, Santa Monica Boulevard, Amarillo, Oklahoma City, Chicago, Milwaukee,, San Fransisco, Yuma, El Pso, Casa Grande.
Der er så meget bevægelse i handlingen, så meget hverdagsdrama og alligevel masser af eksotisk kriminalitet og konspirerende felttog, at siderne nærmest vender sig af sig selv.
Jane Hawk er FBI-agenten der kæmper mod en magtfuld og hemmelig gruppe, der mener sig højt hævet over loven og mener at være berettiget til at holde en hel verden som gidsel med et skræmmende teknologisk gennembrud.

 


Jane bider sig fast og gør det til en livsopgave i kølvandet på sin mands selvmord, en større massakre og angsten for sin skjulte søns liv at finde hovede og hale i det hele og gøre det af med "sekten", sammensværgelsen.
Bogen begynder med Janes flugt i USA; man får associationer til The Getaway og gode, gamle Bonnie and Clyde.

En god thriller med ekkoer tilbage til historiefortællere af den gamle skole, med en meget fin sætningsopbygning og et plot, der er godt udtænkt, men slutter lige lovlig hurtigt med en konfrontation, der kan virke lettere abrupt, men det tilgives, idet den skrivemåde er nødvendig for både opbygning og helhed.


En samtidig vanvittig godt opbygget spændingsroman, der breder sig udover almindelige synspunkter om og antydninger af, hvorvidt staten eller myndigheder skal have kontrol over, hvad vi tænker, mener og tror, om det er bevægelser, der skal have det, hvordan individets kamp mod større begreber iscenesættes, og om det altid er retfærdigheden, der sker fyldest.

Koonetz er god, endda rigtig god, til at lade sin hovedperson tage afsæt i menneskelige nødvendigheder, som så kunne resultere i større ændringer i lovgivningen.

Læs bogen og få et spark på såvel spænding som holdning. Og få en masse sjove, spændende og vedkommende menneskeskæbner med på vejen.