Thomas Milhoilt
Manden bag masken
Rossini og hans operaer
412 sider
Aarhus Universitetsforlag

Et flot vidnesbyrd om, at de mest elskelige og klassiske værker ofte er skabt under enorme tidspres i kølvandet på dårlige anmeldelser og datidens lurvede arbejdsforhold.
Gioachino Rossini var et enestående, musikalsk talent med en stærk pondus og store ambitioner. Hans værker blev gennem tiden udsat for enorme svingninger blandt publikums og skribenternes gunst. Når bogen er kaldet Bag Masken referer den til, hvor burtalt og hårdt, det slog ind i Rossinis krop, hver gang, hans værker blev udsat, ja nærmest udskammet, og at han derfor havde behov for at beskytte sig bag en maske af dovenskab og overfladiskhed.

Det er meget skarpt set af Thomas Milholt. Om han er den første, der netop får drejet historien således, skal vi lade være usagt. I hvert fald kan vi andre til en vis grad bruge denne beskrivelse, idet vi jo alle godt ved, hvordan vi hver især reagerer, hvis vi har fået tæv over noget, der har taget tid at lave, og som vi godt ved måske ikke helt holder, eller også bliver forbavset og ydmyget over omgivelsernes reaktion.

Gang på gang var Rossini sent på den med afleveringen af sine værker. Og gang på gang stod koncertmestrene og arbejdsgiverne nærmest på tæerne for at rykke nodebladene ud af hånden på ham, når han endelig var færdig.

Dette dette pres kan nu mange år senere meget tydeligt både læses og mærkes i den fine bog, hvor også Rossinis værker som helhed nu ses i en politisk og kulturhistorisk sammenhæng, hvilket påvirkede Rossini yderligere i en ikke uvæsentlig grad.

Alt dette er beskrevet i Miltons bog, der er omfangsrig på både detaljer og overblik og leveret i et fint, velvalgt og meget jordnært sprog. Som også fortæller om Rossinis sygdomsforløb, om det pres, de forskellige direktører for forestillingerne har lagt på skribenter ved foromtale og omtale af de store og ventede værker, om vrangviljen blandt musikerne overfor Rossinis påfund om, at de skulle slå på nodestativernes lysestager, og hvad det gør ved en stor kunstnereseftermæle, når avisernes anmeldere og forfattere ikke har forstand på operaer

Det er rart for vi elskere af den klassiske musik at blive vidne til under hvilke forhold, værkerne er opstået. Det får vi nu rig lejlighed til i bogen her, der er spækket med kilde- og værkhenvisninger.

Venedig, Ferrara, Milano, Wien, ustabiliteten i Europa, alt er med i bogen, som samtidig er et historisk dokument om en epoke, der set bagud har været skelsættende for al klassisk musik.