Pia-Mathilde Henriksen
Hvad med hvalerne
189 sider
Brændpunkt

En spændende måde at opbygge en roman på. En roman, hedder det, om det moderne menneske.

Satirisk.

Sådan lidt i den stil her.

Den stil rammer Pia Mathilde meget fint.

Og det gør hun alene ved formen, idet emnet om forsøg på fyr og klimaet og jordens overlevelse er så kompliceret, at det er befriende, hvis man kan ramme en satirisk åre i uendeligt korte kapiter.

Viktoria ansættes i Stop Forsøg med Dyr. Det skal give hendes tilværelse mening.

Projektet bliver dog udfordret bl.a. af Johannes, som hun møder på en landsindsamling, der ikke er banke for at stille kritiske spørgsmål.

Romanen er et bud på, hvordan man går langt for at nå sine mål og få opfyldt ambitioner på egne og planetens vegne, selv om ihærdighed og kampe ikke altid er nok.

Skrevet med korte kapitler, så man vitterligt ikke bliver mættet undervejs.

Men bare bliver ægte nysgerrig efter, hvad der sker på næste side.

Midt i en snak med kolleger om medlemsantal og medlemskartotek, så har Viktoria sex med Johannes på kanten af hans seng.

Hurtigt og kvikt og så er vi tilbage ved medlemsantallet igen.

Bogen er både sjov, spændende og på en vis måde ideologisk samtidig med, at man som ideolog også må forholde sig til praktisk ting som sex, naboer, muffins internet, profiler på scor og lakridskonfekt.

Og så giver bogen indsigt i et miljø og nogle typer, som vi ikke umiddelbart kender.

Men må beundre lidt for deres energi og ihærdighed.

Katte hunde, marsvin og fugle. Seaworld. Hvaler. 600.000 testmus fylder også i bogen.

Der er underholdende og lige giver på helt dens egen måde anledning til, at man tænker sig om en ekstra gang eller to.

Næste gang man er i Brugsen efter komælk. Måske man kunne nøjes med sojamælk.

En glimrende satire over vanskelighederne ved at være optaget af andre ting end mainstream. Hvor er det dejligt, at forfatteren på ingen måde skal virke hellig eller bedrevidende, men blot lader sine personer fortælle om sig selv lige ud af landevejen.