Visitors hit counter, stats, email report, location on a map, SEO for Joomla, Wordpress, Drupal, Magento and Prestashop

Alle anmeldelser - klik herunder

Søg bog eller forfatter

Samtaler der bygger bro PDF Udskriv Email

Samtaler der bygger bro af Jacob Folke Rasmussen

Jacob Folke Rasmussen
Samtaler der bygger bro
216 sider
Akademisk Forlag

 

 

En rigtig spændende bog til brug for komme videre med sig selv og andre mennesker.

Nogle gange ER det bare for meget at skulle nå ind til andre, at få lov at formidle, hvad man mener uden at blive misforstået, eller bare lytte til en vildt provokerende type.


Vi vil mene, at det her er en af de bedre bøger til interpersonel kommunikation.

Fordi den ikke bare fortæller, hvad det vil sige at kommunikere godt. Men at den detaljeret kommer ind på, hvorfor vil har en tendens til at blive fastlåst i en bestemt tankegang og dermed bliver fint eksempel på dens eget budskab: Forstå din modpart, før du argumenterer.

Forstå ikke mindst dig selv før du argumenter.

Forfatteren viser, hvordan man får langt større mulighed for udviklende samtaler ved at fokusere på det vigtige bag problemerne, og ikke symptombehandle ved ensidigt at fokusere på problemer og løsninger.

Forfatteren er også frimodig nok til at fortælle, at der ganske enkelt er problemer, der ikke kan løses. Vi må gerne fokusere på mulighederne for at løse problemer, men vi må også erkende, at der er udfordringer, der bare er status quo, uanset hvad vi gør; de er statiske.

Nogle kobler sig på en persons frustration og føler medlidenhed med én, der har et problem og forsøger at lave quick fixes. Det gør ikke frustrationen eller problemet mindre, idet der nu blot er flere, der føler frustrationen.

Det er fint tænkt og serveret, at vi som mennesker ofte har en tendens til at ville løse noget hurtigt a la pjat med dig, der er så mange andre ting, du er god til. Et udsagn der kan gøre problemet større, idet ingen rokker sig ud af stedet. Hverken den der har problemet, fordi vedkommende ikke bliver hørt, eller den, som mener at ville værre behjælpelig med en løsning.

F.eks. er det vigtigt, mener forfatteren, at spørge ind til, hvorfor en far er ked af ikke at kunne passe sin have:

Er det fordi det er vigtigt for ham, at hans have bliver beundret og anerkendt?
Er det fordi han holder af natur og frisk luft?
Er det fordi han trænger til et par pauser fra ægtefællen nu og da?

Ved at spørge ind på den rigtige måde, støtter man for det første den, der har frustrationen i, at det er ok at være frustreret. Man har endvidere langt større mulighed for dialog, hvis man finder det rigtige svar, mandens EGET svar, bag frustrationen.

Sådan er bogen fyldt med gode hensigter, og de ser ud til at virke. Nærværende anmelder fik i hvert fald forleden langt mere ud af en samtale med et nærtstående ved at anvende nogle af de fine teknikker og den store, og ja nogle gange, tidskrævende nysgerrighed som ægte kontakt kan have.