Visitors hit counter, stats, email report, location on a map, SEO for Joomla, Wordpress, Drupal, Magento and Prestashop

Alle anmeldelser - klik herunder

Søg bog eller forfatter

Pothåndbogen PDF Udskriv Email

Pothåndbogen af David Schmader

David Schmader
Pothåndbogen
190 sider
Memoris

 

Det her er sådan en bog, man ikke helt ved, hvad man skal mene om. Den er på grænsen og alligevel interessant. Den er ovre i det lidt suspekte og alligevel belærende. Den indeholder oplæg til etiske diskussioner, og alligevel ved vi, hvad vi mener . . .
Eller gør vi?

Netop fordi emnet berører noget, som de fleste af os har en mening om, er der mulighed for, at den kan få os til at standse op og tænke over, hvad der er ret og rimeligt, og hvilken holdning, man på visse punkter som lovgivningsmagt magt skal stramme eller styre.

F.eks. fortæller den, at i visse delstater i  USA har man legalt salg af marihuana til rekreativt brug.

Så langt er vi endnu ikke i Danmark, hedder forfatterens, eller det er nok nærmere oversætterens temmelig værdiladede kommentar, selv om det dog forskellige andre steder i bogen hedder, at man på ingen måder opfordrer folk til at ryge marihuana.

Oprindeligt, hedder det i bogen, er den tilegnet folk, der sælger pot i USA og dermed risikerer fængsel for at sikre, at en masse mennesker kan  nyde marihuanaens mirakuløse effekter

 

Ja, det står der i forordet. Vi skulle lige gnide øjnene et par gange og spærre dem ekstra op. Var det en joke det her?

Her i Danmark tilegnes bogen alle, , der på en eller anden måde har glæde af cannabis, hedder det videre.
Spændende, spændende kunne man sige, og når man ser bort fra de politiske, etiske og moralske overvejelser, hvad indeholder bogen så.
Ja, ganske meget. Om historiens anvendelse og dyrkning af marihuana, hvor kommer den fra, hvad skal man passe på, er den god til at få en op at flyve, hvorfor må man ikke bage den ind i brød uden at advare folk.


Den indeholder mange advarsler til "nybegyndere" som at  en del mennesker først og fremmest oplever ubehag, intens angst, hjertebanken, direkte paranoia og til ubehagelige selvbilleder.

 

Og så skal man bare tænke på det som kaffe. Nogle kan ikke leve uden det, andre får ikke andet end søvnproblemer og tyndskid.

Humor er der også masser af i bogen, og det skal man naturligvis have med, når man med et lunt glimt i øjet sætter sig tilbage og nyder et væld af informationer om pot og cannabis og marihuana, som man ikke anede noget om tidligere.

Og som sågar også indeholder opskrifter og indkøblister.

God tur i højderne .. . .