Visitors hit counter, stats, email report, location on a map, SEO for Joomla, Wordpress, Drupal, Magento and Prestashop

Alle anmeldelser - klik herunder

Søg bog eller forfatter

Træhuse i København PDF Udskriv Email

Træhuse i København af Peter Olesen

Peter Olesen
Træhuse i København
184 sider
Frydenlund

Der er mange, gode grunde til at besøge København, og der er rigtig mange motivationer, der kan drive en rundt, så man får hele byen set. Parker, hoteller, museer, restauranter.
Nu er der kommet en ekstra, og det er en, der med et meget nydeligt kort på bogens inderside med tal får læseren rigtig godt rundt i hovedstaden. Og så ovenikøbet bibringer os viden om byggestile og arkitektur, som af interesserede helt sikkert vil blive taget godt imod.
Denne gang har journalisten og forfatteren Peter Olesen sammen med fotografen Henrik Bjerregrav besøgt en perlerække af træhuse i København. Og fører dermed bevis for, at ikke alt er af stål, beton og spektakulære lejlghedskomplekser ved Islands Brygge.
Det er skønt med den her slags bøger, der fokuserer på den ældre form for charme, hvor det er sjælen og historien, der er det bærende, og hvor forfatteren heller ikke er bange for at klargøre sin udelte begejstring for, at tingene godt kunne vende lidt tilbage til det, der var engang. Mens der er holdninger nok at tage af, såsom:

Til skræk og rædsel for bygningsbevarere og fredningsinteresserede. Når først staten slipper sit ansvar, hvad så

eller

idag er bygningen heldigvis fredet

eller
 

Bygningen drives idag af den vågne forening 

eller

det så  jammerligt ud

eller

den bygning skal pinedød hedde

 

Vi får endvidere fine historier om Søpavillone, Det kinesiske Tårn i Tivoli, som nu rent faktisk hedder Det japanske Tårn, De kongelige Pavilloner ved Toldboden, Zootårnet,  Orangeriet i Kongens Have, Institut for Idræt og Ernæring på Nørre Alle, Nordisk Film, Bjælkehuset i Søndermarken den nye kiosk i Frederiksberg Have, Diakonissestiftelsens Loppeshops og meget, meget mere. I det omfang, det er muligt på en relativ beskeden plads tager forfatteren os med i historierne om tilblivelsen af de forskellige hus, men kommer også ind på sidehistorier, der i et vist omfang giver os små strejf af den tidsepoke, de forskellige huse har været en del af.


Hvorfor vi skal have nøjagtigt samme bykort og optegnelse to gange, altså både som start og slut i bogen, når nu der skulle være rigeligt mere med stof at byde på, får stå hen i det uvisse. Men vi hilser bogen velkommen. Den er rigtig god og får os på en slags tur ned ad Memory Lane, dengang København var noget helt andet, end det mange steder er idag.