Visitors hit counter, stats, email report, location on a map, SEO for Joomla, Wordpress, Drupal, Magento and Prestashop

Alle anmeldelser - klik herunder

Søg bog eller forfatter

Sårbahedens kraft PDF Udskriv Email

Sårbarhedens kraftaf Per Arne Dahl

Per Arne Dahl
Sårbahedens kraft
256 sider
Kristeligt Dagblads Forlag

Når tingene ser allermørkest ud, når vi er ved at opgive det hele, når vi føler os så hudløse og sårbare, at vi finder det svært at rejse os. Så er vi ikke alene i denne ende af historien. Sådan har man haft et på alle tider. Og der er kraft at hente.
F.eks. i denne bog, der er god at have stående og tage frem, når det ser dystert ud.
For budskabet i bogen er ikke til at tage fejl af. Man skal ikke forsøge at kæmpe med sin sårbarhed, utilstrækkelighed og vægelsind. Gør man det, tapper det en for energier. Man bør forsone sig med den, omfavne den, lade den fylde -; for på den måde at blive et merre helt menneske.
Per Arne Dahls bog er på mange måder en smuk fortælling om det at være menneske, men også om de mennesker, der gik forud og dels beskrev vor sårbarhed, og også gennemlevede de trængsler og uhyrligheder, man nogle gange MÅ igennem for at værne om sig selv og sine kvaliteter. Og måske mangel på samme.
Skrøbeligheden og angsten for at blive ikke-accepteret og nedvurderet af andre har altid fyldt, og lærer man ikke at tackle det, vil man på et tidspunkt tage det så meget ind i systemet, at man bliver offer for sin eget negative selvbillede.
Til brug for at fremme sine synspunkter bruger Per Arne Dahl f.eks. Adolf Hitlers foragt for svaghed og hans optagethed af det fuldkomne og perfekte. Han bruger terroren på Utøja, han bruger Paulus og hans livs tale i Athen, han bruger Leonard Cohen og han bruger nogle historier om Grundtvigs psyke, der er blevet hudflettet af forskellige både eksperter og mindre eksperter gennem tiden. Grundtvig med det, han havde i sig. Folk elskede ham ikke for den han var, men fordi, han stod op for sig selv.
Og selv om Grundvig utivlsomt har kendt sin sinds mørke sider, ja så leverede han, må vi sige, virkelig en vare, som vi vil have stor glæde af mange år endnu.
Mindre kan nok gøre det for vi andre. I den her bog læser du i denne bog rigtig meget om, hvordan man er meget mere end sin sårbarhed, uanset om det drejer sig om sygdom, sorg eller noget helt tredie.
Såbarheden i sig selv har store potentialer for forandring, som det kan kræve mod at arbejde med. Fællesskab, forbundethed og åbenhed og relation til andre i det hele taget kan være nøglerne.
Per Arne Dahl er tidligere præst og biskop. Det er derfor oplagt, at Gud og tro har en central plads i bogen.