Visitors hit counter, stats, email report, location on a map, SEO for Joomla, Wordpress, Drupal, Magento and Prestashop

Alle anmeldelser - klik herunder

Søg bog eller forfatter

Medusas Flåde PDF Udskriv Email


Medusas flådeaf Franzobel

 

Franzobel
Medusas Flåde
592 sider
Turbine

 

Spænding og historie på højt niveau.

Forlaget præsenterer bogen som voldsomt velskrevet, underholdende og farverig.
DET er ikke overdrevet.
Med en sproglig elegance, en historisk indsigt og en fornem pædagogisk fortællekunst leverer forfatteren et ægte drama fra historien, der ligger ikke mere end 200 år tilbage, og det giver historien et ekstra pift.
Omkring 400 mennesker gik på grund af en kaptajns famøse navigationsevne på grund ud for Vestafrika.
Der er langt, langtfra plads til alle i redningsbådene.
Kun 147.
Kaptajnen, eliten, overklassen. For det meste.
Resten blev overladt til deres egen skæbne.
På en overfyldt tømmerflåde, hvor grusomme scenarier udspandt sig. Slagsmål, selvmord, total menneskelig fornedrelse.
Vi følger folks dødskamp på tømmerflåden, andres totale arrogance og ligegyldighed overfor menneskers liv, forsøgene på at gøre tømmerflåden stærk og sødygtig, angsten for undergangen i søen og det buldrende og altopslugende mørke.
Efter to uger blev flåden fundet drivende. 15 udmarvede afpillede skikkelser, omvandreeende skeletter og sultende mennesker var tilbage . . . 
Bogen fortæller en masse om, hvilke uhyrligheder, man bliver udsat for af andre, når vi alle så at sige er i samme båd. Og hvordan vi andre vil reagere, når vi bliver presset i dødskampen.

Virkeligheden på flåden var et mareridt i sig selv! Var det virkelig den store tid? Mange tyggede ekstra længe på maden og lukkede øjnene imens. De sænkte sikkert på fyldt kalvesteg, geddeboller eller lignende lækkerier. 

 

Mareridt og forfærdelige virkelighedsscener går i bogen side om side med længsler og drømme. Forfatteren skriver bare knaldgodt. 

Mere er der ikke at sige. Han skriver bare knaldgodt.