Visitors hit counter, stats, email report, location on a map, SEO for Joomla, Wordpress, Drupal, Magento and Prestashop

Alle anmeldelser - klik herunder

Søg bog eller forfatter

Forbandede fremskridt PDF Udskriv Email

Forbandede fremskridtaf Johan Moe Fejerskov

Johan & Adam Moe Fejerskov
Forbandede fremskridt
270 sider
Gyldendal


Når man sidder med sine dingenoter, sin mobil, sin kaffemaskine, sin Sigrid på I-paden, sin Google. så kan det ind imellem være ganske sundt at lægge det hele fra sig, reflektere og gå lidt ombord i, hvor det hele dog kommer fra.
Går man skridtet videre, stikker dybere i materien, så kan det hurtigt blive noget mere dystert, hvis man begynder at reflektere over, hvorfor ting er gået så stærkt, hvordan den digitale udvikling kan udnyttes, og hvad der venter forude, hvis vi lader udviklere og kunstig intelligens få frit spil.
Den her bog handler om, hvorledes avancerede algoritmer, nyopfunden elektronik og en hær af folk med teknologisk forstand på ufattelig kort tid har ændret livsbetingelser og muligheder, gode som dårlige, for hele menneskeheden som sådan.
En del af bogens indhold er uhyre aktuelt, idet den beskriver et organ ejet af en russisk rigmand med forbindelser til Vladimir Putin. Organet hedder Internet Research Agency og havde blandt andet i årene op til USAs præsidentvalg i 2016 til formål at vedligeholde falske profiler, som skulle have haft til formål på de sociale medier at sprede falske rygter i USA til fordel for Donald Trump.
Man kan jo ikke lade være med at tænke på, hvorledes metoderne i sådanne tjenester er blevet forfindet siden 2016, og hvordan man i fremmede magter med nogle få tastetryk kan slukke lyset det ene sted for at tænde det et andet.
Altså sluk for demokrater, tænd for republikanere.
Bogen går meget grundigt til værks og nøjes ikke med at referere, hvad efterhånden en halv verden ved, at der MÅ have været en eller anden form for russisk indblanding i det amerikanske valg.
Den går hele vejen ned omkring, hvordan de falske profiler blev oprettet, hvad de rent faktisk hed, hvordan de påvirkede vælgere i Florida til at hænge specifikke plakater op, og hvorvidt de falske budskaber om præsidentkandidaterne havde den ønskede effekt.
Researchen her er virkelig på plads, og eksemplet fra valgkampagnen er blot én ud af mange, der indikerer, hvor grundige forfatterene har været med at fortælle, hvor farlig en verden, vi lever i, når digitaliseringen har så megen magt.

 

Den fortæller en masse om, hvordan propaganda og misinformation på de sociale medier kan blive en afgørende faktor for, at folk går på gaden, og samfund om ikke styrter i grus så bliver udsat for voldsomme prøvelser.

Den siger også en masse om, hvordan mekanismerne på de sociale medier ikke bare påvirker vores mentale helbred og evne til at fordybe os, men i det hele taget kommer til at have afgørende indflydelse på i det demokrati, vore samfund hviler på.

 

Giganter som Amazon, Google, Uber og Wolt får også nogle solide nogen på hatten i bogen; på den måde der ikke bare er skældud og negativitet, men som i sprog og ved eksemplernes magt kan få vi brugere af platforme og medier til at tænke lidt mere over, hvordan alting hænger sammen, og jo mere, vi bruger platformene, jo mere misinformation, lyssky personligheder og endeløse manipulationer vil vi se florere overalt i samfundene - fra Indien til USA,, fra Øst til Vest.
 

Af de mere bizarre eksempler finder vi i bogen eksemplet på en kvindelig børnelæge, der blev nægtet adgang til et Fitness-center og de kvindelige omklædningsrum, fordi hun på centrets digitale profil havde opgivet sig til at være læge. Mens centrets system så mente, hun måtte være en mandlig læge, da statistikken fortæller, der er flest mandlige læger.

Goddaw do kan man sige men problemet er i virkeligheden udtryk for, at mange selskaber i den teknologiske verden eksperimenterer så meget med nye apps, tjenester og andre opfindelser uden at tænke forudsætninger og konsekvenser ind i teknologien, således at det hele bliver afgrænsende og ikke udviklende.

 

Og på den måde bliver til et af de forbandede fremskridt, bogen er bygger op omkring.

Meget informativ og meget sprogligt let tilgængelig bog.