Visitors hit counter, stats, email report, location on a map, SEO for Joomla, Wordpress, Drupal, Magento and Prestashop

Alle anmeldelser - klik herunder

Søg bog eller forfatter

Mesterlære II PDF Udskriv Email

Mesterlære IIaf Davie Jones

Davie Jones
Mesterlære II
210 sider
Trykværket

En spændende måde at beskrive det menneskelige sind, relationerne og samfundets indretning på. 
Naturligvis kan man vælge at anskue bogen udelukkende ud fra en seksuel observans, og så er der da også rigeligt at blive både engageret, sex-afventende og opstemt af.
Man kan dog  godt blive lidt træt af at læse om Herren, Fruen, Tjenerinden og Herskabet, og hvordan de stimulerer sig selv og hinanden med kontante ordrer, kropskontrol p,ikke, kusser, udløsninger og orgasmer.
Derfor er det vigtigt, at man læser bogen med det blik, at seksualitet nedkommer fra en højere drift i mennesket, behovet for magt, kontrol, underkastelse og lydighed.
Som man finder på arbejdspladserne, som man finder i familierne, i bankerne, på cafeen, hos rejselederne, blot for at nævne nogle ganske få hotspots, hvor magtstrukturer er ganske tydelig.
Og hvor kommandoerne er frit flydende, omend pakket pænt ind i fine ordvalg, mens magten er centreret hos nogle få, der igen er i kløerne på folk, der giver dem tilfredsstillelse fra et højere sted i hierarkiet.

Kommer man grundigt ned i tekst og kommandoer i bogen, kan man så begynde at selvreflektere, finde ud af noget omkring sig selv og sit eget behov for magt eller underkastelse. Og er underkastelse i virkeligheden ikke det samme som dominans og magt; bare på en anden måde.
Spændende at forsøge at finde ud af.
Og det kan den her bog være en god hjælp til.
Den er spækket med kommandoer og lige-på-og-direkte handling. Men den er også fyldt med æggende sætninger, rolige optakter, subtile lyster og behov for indvielse og accept, at den udgør en halv psykologibog.

Mange af kommandoerne, strukturerne, velbehageligheden i at blive ført uden at skulle gøre noget for tilsidst at blive anerkendt i det allerhelligste; det kan man direkte overføre til dagen, der ligger langt uden for S/M og den seksuelle verden.

Så selv om bogen sælges som endnu en omgang glohede, erotiske og inspirerende pletskud, hvad der iøvrigt er helt rigtigt, så er den meget mere end det. Derfor bør man læse den, fordi man ved at berøre nogle tabuiserede områder omkring seksualitet kan opdage en hel del af de strukturer, hvor man passer ind i samfundet, og hvordan det ellers er indrettet med folk, der udøver magt, dominans og underkastelse på mange forskellige måder.

Vi har anmeldt den første Mesterlære her.