Visitors hit counter, stats, email report, location on a map, SEO for Joomla, Wordpress, Drupal, Magento and Prestashop

Alle anmeldelser - klik herunder

Søg bog eller forfatter

Med alderen i haserne PDF Udskriv Email

Lene Borring Dragsdahl
Med alderen i haserne
140 sider
BOD


En sjov og livsbekræftende bog, som handler om at man lige så godt kan få det bedste ud af livet; også selv om der er er ting, man ikke kan, man forudser, man ikke kan, aldrig har været god til, men at man på trods har haft et dejligt liv og forudser, at det får man også de næste år.
Lene Borring Dragsdahl har tidligere udgivet farverige og livsbekræftende bøger, og hendes forfatterskab emmer altid af fine metaforer og en sproglig kunnen, som gør, at man som læser føler sig velkommen og bliver taget ved hånden rundt i de mange oplevelser og anskuelser, hun har haft gennem livet.
Det er ved at gå på hæld, men det skal man ikke lade sig slå ud af, mener hun. 
Hun har importeret ordet kaffemik, som man normalt bruger på Grønland, til at beskrive sammenkomster i Grækenland, nærmere betegnet Plorami. Det kan undre, og så på den anden side synes det helt naturligt. For bogen peger hen mod en væren og et liv, der vil det globale, såvel geografisk som mentalt. I 2019 var hun på en 6 km lang bjergvandring, og til dagligt går hun meget højt oppe i alderen; trods hofteoperationerne, udfordringer med synet og andet, der med alderen kommer snigende.

Forfatteren kommer også ind på sit forhold til det alternative, at hun en dag blev slået ned på Hovedbanegården i København, sine ophold på Lesbos, hendes mangel på stedsans, hendes græske folkedans, hnendes grønne stær, hendes minder fra ungdommen og depressionen i 3. G.

Der er nok minder at tage af. Vi får dem allesammen serveret i en form, så man både bliver grebet og klukler af mange af dem. Så er det, man tænker, at når man en dag selv står med alderen i haserne, så må det være rart at kunne fyre sådan en bog af her med sådan et overskud.

Du kan læse flere anmeldelser af Lene Borring Dragsdahls bøger her og her og her