Lars Løkke Rasmussen
Om de fleste og det meste
320 sider
Politikens Forlag

Hvad fanden er det, I har gang i? I angriber den lille mand. I Norge dør de så måske ikke af lungecancer, men så dør de fandeme af lungebetændelse, når de skal tvinges ud i vinterkulden.

Lars Løkke Rasmussen mødte i 2007 gavflaben Kim Larsen. Han var ikke bange for at sige sin mening. Heller ikke til landets sundhedsminister. Så da de to mødtes backstage på Langelandsfestivalen fik den ikke for lidt.
Den episode husker Lars Løkke ganske tydeligt. Han har den med i sin bog. De to havde en større diskussion, der måtte skylles ned med øl og indtagelse af 4-5 smøger. . . . 
Det må vi sige. Forfatteren er ikke bleg for at udlevere sig selv. Vi ved det et sted, og han gør det gerne og endda med et glimt i øjet.

Det gør han forresten mange gange i bogen, som sprogligt og oplevelsesmæssigt hæver sig langt over den modtagelse, den fik i store dele af pressen, på grund af nogle holdninger om blå fløjs muligheder for at nå regeringsmagten.

En bog der understreger såvel en charmerende bulderbasse af en politiker som et menneske, der i en feberredning gerne tager sin racercykel med på ferie i USA -, og som bruger den derovre. Det er historien om mennesket Lars Løkke, der lytter til og handler på den indre stemme, der beordrer ham hjem fra Oslo for at være ved sin mors side, da hun er døende. Og det er historien om en ung fløs, en knægt der udmærket ved, at han hurtigt kan ende i dårligt selskab, hvis han ikke passer på, og historien om, hvorfor hans familie lige nøjagtigt havnede i Græsted, som vi jo sidenhen har hørt så meget om.


Det er barsk læsning på eet sæt og munter på et andet. Det er altid belærende at komme bag kulisserne hos de mennesker, der har været en del af historiens vingesus. Og det må man lade, at det har Lars Løkke Rasmussen, om man er enig i hans politik eller ej.

Listen over hans fingeraftryk i danmarkshistorien er pænt lang. Hans evne til at fortælle om episoder og historier BAG historien er tilsvarende massiv. Bl.a. får vi at vide, eller genopfrisket, at arbejderlederen Thorvald Stauning i de sidste af hans leveår flyttede fra sin lejlighed i Kanslergade og ud på Valeurvej 6 i Hellerup, en villa der blev opført af indsamlede midler - på opfordring af bl.a. A.P. Møller, hvis søn Mærsk iøvrigt senere overtog og flyttede ind i.

Sjovt sammentræf kunne man postulere .. . . . . 

Dem er der nogle stykker af i bogen, som naturligvis også er proppet med holdninger og politik og alt det, der har fyldt en toppolitiker i de mange, mange år, han har siddet med ved bordet lige fra ungdommen.

Lars Løkke fortæller om sit møde med Grønland, om sit møde med Dalai Lama, der blot ville have en kop med kogt vand, vi får episoder med hans omgang med læderjakker i 1978, han fortæller også om sit møde med Donald Trump og dennes beklagelse af, at Solrun ikke var med og i samme sekund udtalte ordene:

I know, that she is such a huge fan of me.

Hertil kunne Lars Løkke dog kun give et skævt smil tilbage.

Bogen er som tidligere antydet proppet med politik, men vælger man at springe det over, så får man en levende og velskrevet bog, der dokumenterer, i hvert fald et stykke hen ad vejen, hvad der er sket, og hvad der rører sig bag facaden hos det kendte menneske Lars Løkke Rasmussen.