Visitors hit counter, stats, email report, location on a map, SEO for Joomla, Wordpress, Drupal, Magento and Prestashop

Alle anmeldelser - klik herunder

Søg bog eller forfatter

Hummerens skjold PDF Udskriv Email
Hummerens skjoldaf Caroline Albertine Minor
Caroline Albertine Minor
Hummerens skjold
295 sider
Gutkind
 
En roman om tre søskende der lever hvert deres liv. MEGET forskellige liv. Niels er den bohemeagtige plakatopsætter, Ea er bosat som hjemmegående husmor i San Fransisco, mens Sidsel er alenemor og bor i København og arbejder som arkæolog.
Oplægget til romanen er ikke ukendt; et familiedrama hvori indgår tre søskende der ser meget forskelligt på tilværelsen, sådan ser det i hvert fald ud, og som sådan vil de gerne defineres og accepteres.
Vi fornemmer, at de tre søskende er som små øer i havet, på distance og med forældre der er døde for mange år siden.
Kontakten mellem alle tre er afsindig sporadisk. Man kan forstå det med San Fransisco-Danmark, mens det synes lidt mere dramatisk for Sidsel og Niels, der bor rimelig tæt på hinanden.
Men de to søskende kommer hinanden ved på afstand.

Forfatteren overrasker positivt ved ikke at lægge op til det familiedrama, som vi nu tænker, at vi skal igennem for 120. gang. I stedet har hun valgt at udstille og berette om fragmenter fra de tres´s meget forskellige hverdag. Det giver os forklaringen på, hvad det er, der gør det nødvendigt for dem hver især at holde afstanden intakt. For ikke at ryge tilbage i de roller, de nu havde som små men at udvikle og bevare hver deres kendetegn og identitet, der fører verden videre mod mangfoldighed og nuancer.

Det bliver rigtigt spændende, for på den måde får læseren godt og grundigt ribbet op i egen barm og får anledning til at overveje, hvor det er, og om man selv har tendens til at vakle, hvis nogen udefra kommer og prikker til ens identitet. Eller om man står, hvor man står, selv om man har et familiebånd med; tja nogle helt fremmede.

Romanen er skrevet i et lækkert sprog, med fine kadancer og metaforer. Ind imellem skal vi lige læse en sætning igen for at forstå, hvor vi skal hen. Men det gør ikke noget, tingene hænger sammen, og vi bliver i hver enkelt persons sfære, når snittet på vedkommende først er lagt.

Vi følger sådan set kun fem dage i hver af de tre søskendes liv. På de fem dage får vi indsigt i, hvordan de på absolut hver deres måde forliger sig med den skæbne, de har valgt, og hvordan de gør stille og roligt op med fortiden.

Bogens hovedpersoner er eksempler på, hvordan man ikke nødvendigvis skal gennemleve et frygteligt drama for at komme ud på den anden side af det, der måske engang var et drama. Men at man har sig selv og sin identitet at holde fast i.
 
En spændende bog med en fremadskridende handling, hvis man kan sige det, for der er mange handlinger i bogen -, og også mange lag.