Visitors hit counter, stats, email report, location on a map, SEO for Joomla, Wordpress, Drupal, Magento and Prestashop

Alle anmeldelser - klik herunder

Søg bog eller forfatter

Hævnen er sød PDF Udskriv Email

Hævnen er sød A/Saf Jonas Jonasson

Jonas Jonasson
Hævnen er sød A/S
362 sider
Modtryk


Vi skal nu og da have litteratur, der bevæger sig i spændingsfeltet mellem totalt fri fantasi, urealistiske personer, mærkelige reaktioner og miljøer, der kunne være helt hverdagsagtige, og som bliver brudt af begivenheder, hvor man tager sig til hovedet.

Den slags har Jonas Jonasson specialiseret sig i. Og hvorfor ikke bruge en af menneskehedens mindre flatterende omend særdeles fyldige drivkræfter, hævnen, til at spinde en ende eller to over.

Finurligt og frejdigt som altid lader forfatteren en af sine hovedperson, Hogo Hamlin, bevæge sig med åben mund og polypper gennem livet, hvor han har fået den idé, at skal man tage hævn, så skal man gøre det med manér. Det er der en del, der ikke har evne, mod og talent for, så derfor må man kunne lave en forretning ud af det. Sætte forretningen og metoderne i system og gøre folk klade.

 

Imens forretningen bliver bygget op, er der afstikkere til Afrika, hvor Masai-medicinmanden Ole Mbatian længe har ønsket sig en søn. Umiddelbart ser det ud til ikke at kunne lykkes. Det kan det derimod igen tilbage i Sverige, da en prostitueret lige pludselig dukker op med halvvoksen mand, som hun påstår er en estimeret kunsthandlers søn. . . . 

Alle tre personer har på hver deres måde interesse i at rumme hævngerrighed, og derved forvandles de parallelle historier til én.

 

Som læser får man sig en på opleveren, og smilet kommer frem mindst på hver 5. side, hvor hovedpersonerne indgår dialoger og finder løsninger på udfordringer, så man må tage sig til hovedet.

Og så er det, at samfundsperspektivet kommer på. For med sin bog er Jonas Jonasson udover det humoristiske også med til at legalisere hævntrangen som fænomen og en oprigtig følelse, der har en drivkraft, og som, hvis den bliver italesat og vedgået måske endda kan bruges ganske konstruktivt.

 

 

Du kan læse andre af vore Jonas Jonasson-anmeldelser her:


http://bogsyn.dk/index.php/litteratur/1468-den-hundred-og-et-arige-der-taenkte-at-han-taenkte-for-meget.html 

http://bogsyn.dk/index.php/litteratur/985-analfabeten-der-kunne-regne.html

http://bogsyn.dk/index.php/den-hundredeaarige-der-kravlede-ud-af-vinduet-og-forsvandt.html

http://bogsyn.dk/index.php/litteratur/1176-morder-anders.html