Visitors hit counter, stats, email report, location on a map, SEO for Joomla, Wordpress, Drupal, Magento and Prestashop

Alle anmeldelser - klik herunder

Søg bog eller forfatter

Vikingernes største slag PDF Udskriv Email

Vikingernes største slagaf Kim Hjardar

Kim Hjardar
Vikingernes største slag
250 sider
Turbine


Bogens indhold lever på en god måde op til titlen, Vikingernes største slag. Mange af os vil gerne vide noget om, hvor vi kom fra, og det gør vel ikke noget, at vi på et tidspunkt var både trendsættende, herskende og marcherende over hele Europa og langt herudover endda.

Vi får i tekst, billeder, kort og andre illustrationer et meget fyldigt billede af, hvordan vore forfædre for vel en tusind år siden godt og vel førte sig frem med slag, der blev cementeret så kontant, at de er gældende helt ned i vores tidsalder.

Det er simpelthen så spændende at læse om, hvordan "vores flåde" i sin tid ankom til Galiciens kyster, foretog strandhugst mod La Coruña og området omkring Santiago de Compestela, der ironisk nok idag er en yndet rute for fredselskende Camino-vandrere. Hvordan man så i marts-april år 859 satte kursen sydover mod Lissabon, hvordan to skibe blev overrasket af den muslimske flåde ud for Baja, hvordan vikingerne brændte den store moske ned i Algerica, og hvordan man så fortsatte sejladsen mod Marokko efter slaver.
Vi har været nogle værre nogle dengang . . . .

Vi får også blandt mange, mange andre ting meget at vide om Jomsvikingerne, som i 900 og 1000-tallet var det legendariske krigsbroderskab, der er udgivet mange bøger omkring, og som ifølge forfatteren til bogen her ligger på et sted mellem fiktion og fakta. Det gør jo ikke historierne om myten mindre spændende, og vi nyder billeder og fortællinger om Sigvalde Karl, der med netop Jomsvikingerne angreb nordmændene ved Hjørungaväg, alt imens det blæste op til et frygteligt uvejr, hvor valkyrier red over himlen og hjalp Håkan til sejr.

 Bogen er fyldt med billeder af hjelme, sværd, lanser, rustninger og alt, hvad der hører den barske vikingetid til, at man kan ikke andet end beundres over værket her.

Vikingerne sendte chokbølger gennem det kristne Europa. Som en del af skæbnegudens hær havde vikingerne intet at frygte, hvor de kom frem. De udkæmpede så mange slag, at det vist har været umuligt at holde regnskab med dem. MEN her i bogen kan du læse om de 25 største, der på helt deres egen måde har påvirket den politiske og kulturelle udvikling såvel i Norden som Europa.

En stort anlagt og lækker bog.