Lea Pedersen
Lea
60 sider
Brændpunkt

Vi beskæftiger os normalt ikke med digte. Men her kommer nogle fra en teenager, der har snust og smagt på livet i en sådan grad og med en lang række fine sanser forstår at formidle sine oplevelser videre til os, så vi er nødt til at anmelde hendes nye digtsamling.


Hvis himlen var blå
hvad ville vi så ikke gøre
hvis vi mødtes igen
ville jeg glemme dine hårde ord
der strejfede min kind
ville mine mærker gå væk

hvis himlen var blå
havde jeg så været glad
eller ville jeg gemme mig væk fra dig

hvis himlen var blå
havde jeg så valgt en anden.

Med en i samme sætning blid skønhed og udleverende kraft fortæller Lea gennem sine digte, at vi har muligheder for at ændre os, selv om vi føler os fanget i et bur og mærket af en fortid, der gjorde ondt. 

Hun fortæller også, at vi skal videre, selv om fuglene ikke fløjter længere, og klaveret ikke spiller. Der er altid en udvej, et håb, en tanke, et lys, som vi overser, men som bare ER der.

overfyldte gader
venter du et sted
jeg står og kigger ned
er det hele verden
lad mig opdage en ny

du har de åbne ord
så hvorfor bider du din tunge
verden er anderledes for en som dig
lær mig at se

Smukt. Bare smukt.

Digtene er knækket over med den fineste skalpet, der gør, at smagen af hvert enkelt ord gør godt. 

Der er sjæl og kraft og en enestående enkelhed og naturlighed i hvert enkelt digt, der vidner om et lovende talent.

Dine snusfornuftige tanker
giver mig ubevidst gåsehud

din familie er sindssyg

Digte så rammende, tankevækkende og præcise, at man må tage sig til hovedet. Lægge bogen væk for at tage fat i dem igen dagen efter. For at blive bevæget endnu mere.