Visitors hit counter, stats, email report, location on a map, SEO for Joomla, Wordpress, Drupal, Magento and Prestashop

Alle anmeldelser - klik herunder

Søg bog eller forfatter

Gå med fred PDF Udskriv Email

Gå med fredaf Bodil Jørgensen
Bodil Jørgensen og Mikkel Wold
Gå med fred
320 sider
Grønningen 1
 
En dejlig bog der på mange måder kan give fred, men som også er god til at vende spørgsmål og lægge op til debat om, hvad der er rigtigt og forkert.

Og hvor seriøs, man nu skal eller kan tillade sig at være, selv om man har et forhold til Gud.

 F.eks. kommer Bodil Jørgensen med et eksempel om sin fætter, der, da de var børn, i kirken kunne finde på at drille menigheden under en begravelse. Han gemte en 50-kroneseddel i en salmebog, mens der blev sunget. Så tog han sedlen frem og fremviste den glad og sagde neeej, se hvad jeg har fundet, og så puttede han ellers pengene i lommen. Og så skulle man se menigheden. "Nej, hva´ saten. Han stjæler i Guds eget hus".

Hun fortæller også, hvordan familien var fuld af spas og løjer. Bl.a. hendes far, der gik en del i kirke, men også var fantasifuld og nysgerrig og dejlig absurd. Han kunne sætte en kæp i hjulet på enhver trummerum. Jeg kan huske engang, at han syntes, vi skulle gemme os for gæster, der var lige på trapperne, og det lykkedes ham at overtale os. Vi gemte os allesammen. Og det er noget, vi aldrig glemmer. Min mor syntes, det var noget pjat, men hun gjorde det alligevel. Hun gemte sig også. Omme bag et gardin.

Gæsterne ringede på, og ingen lukkede op. . . . 

Men spå sprang Bodils far pludselig frem, og alt var, som de plejede.

Et eksempel på godmodigt drilleri og familiesammenhold, og at man ikke behøver tage tingene så seriøst. Også selv om Bodil Jørgensen havde en hule under trappen med et billede af Jesus.

Siden har hun så holdt sig meget til budskabet: Lad den af jer, som ikke har syndet, kaste den første sten.

At vi skal vende blikket indad og se på os selv.

Mikkel Wold henviser også  et  sted i bogen til psykiateren og holocoastoverleveren Viktor Frankl, der engang sagde, at man skal leve, som man lever anden gang og er lige ved at begå de fejl, man lavede første gang. For at skærpe blikket og intensivere sanserne. Og så skal man bruge det billede at lade som om, man er 95 og sidder på et plejehjem og så ønske sig frem til, hvad man gerne ville have brugt tiden på.
 
Bogen er fyldt med dejlige og nærværende leveråd, og den er skrevet, som man nu skriver en samtalebog, med gode oplæg fra den ene, og fyldige og sigende kommentarer fra den anden.
 

Bogen sætter fokus på eksempelvis kriser, hvad Gud har til os, hvordan man øver sig i at være god, når mennesket vil være Gud, at man skal huske at dyrke sin sjæl, det vigtige om forladelse og tilgivelse, forskellen på skyld og skam og kloge ord om bitterhed og nag, der blot er gift for en selv.

Og så har den altså virkeligt morsomme kommentarer nu og da om f.eks. ægteskaber:

Nogle ægtefolk fornyer porcelænet en gang imellem.

Bogen er dejligt afvekslende mellem seriøsitet og alvor, eftertænksomhed og et godt grin. Og ting der kan forny ens måde at se verden på, fordi den er skrevet af to livskloge mennesker, der udover at have meninger om noget også VED noget.