Visitors hit counter, stats, email report, location on a map, SEO for Joomla, Wordpress, Drupal, Magento and Prestashop

Alle anmeldelser - klik herunder

Søg bog eller forfatter

Fortidens port PDF Udskriv Email

Fortidens portaf Trine Appel

Trine Appel
Fortidens port
400 sider
Alpha Forlag

Midt i vrimlen af moderne voksenlitteratur og alverdens spændingsromaner for det modne publikum er det rart at møde en roman, der henvender sig til ungdommen men har indhold, udsyn og sprog til også at kunne blive læst af vi andre.
Vi har at gøre med en fantasyroman. Tvillingerne Ivan og Mark er konstant oppe at skændes. Men da Ivan forsvinder efter en brand på en skole, sætter Mark alt ind på at finde sin bro og få ham hjem igen.

Så bliver det lige pludselig mystisk, idet Ivans forsvinden muligvis har noget at gøre med et kongemord for mere end 700 år siden.
Vi kommer både en tur til Nykøbing Slot i år 1254, til Nyborg to år senere, Erik Klipping i 1286, vi stifter bekendtskab med Fulgjernes bog, Marsk Stig (Marsk iøvrigt stavet med lille et af stederne, det virker underligt), vi stifter bekendtskab med tortur i middelalderen og med skeletter og knogler.

Bogen er spændende, godt skrevet, handlingen bevæger sig hele tiden fremad, og så giver den som sidegevinst et godt blik for den historie, der vel i grunden er pensum for den aldersgruppe, bogen bliver serveret for.

Autofiktion kan man vel kalde bogen, fantasy, lærdom og spænding godt mixet sammen. Det giver en pæn og tilfredsstillende udgivelse.