Visitors hit counter, stats, email report, location on a map, SEO for Joomla, Wordpress, Drupal, Magento and Prestashop

Alle anmeldelser - klik herunder

Søg bog eller forfatter

Fuglereden PDF Udskriv Email

Fuglereden af Shirley Jackson

Shirley Jackson
Fuglereden
408 sider
Alhambra


For generationer tilbage var forfatteren Shirley Jackson kendt for sine mange husmodernoveller. Idag er hun kendt for sine psykologiske og i den sammenhæng lidt menneskeligt grusomme fortællinger. Lidt for sjov kan man vel sige, at der er en grund til, at mangen en husmor dengang slog sig på portvinen og blev lidt til en side, for så sjovt var det vel ikke altid at gå hjemme og sørger for, at alting var på rette plads.

Nu her mange år senere får vi den her pragtfulde roman ind ad døren, nyoversat, og vi skal da lige love for, at den er underholdende til bristepunktet.

Elizabeth Richmond er en pæn dame, stille og rolig, kender ikke så meget til et heftigt følelsesliv, hun har et kedeligt job, men hun har også hovedpine. No wonder når følelserne ikke kommer ud.

Man skal så vide, at Fuglereden er en særlig bog, hvor man skal holde tungen lige i munden for at få temaet frem. Årsagen er såmænd bare, at Elizabeth efter en række hændelser, der kommer på tværs af den monotone livsførelse, begynder at gå til psykiater. Og så pibler skyggesiderne og de flere personligheder i hende  for alvor at træde frem.

Nu begynder de bizarre hændelser og gale stemmer at få deres indtog. Og hvor er det lærerigt, hvor har det budskab til os alle, som får indsigt i andre menneskers liv, og som også kan tage til os, at bliver vor egen dagligdag lidt for monoton, så kan vi vel ikke sige os fri for at blive lidt skøre hver på vores måde.

Det er spændende læsning, når psykiateren, doktor Wright, forsøger at samle alle personlighederne i Elizabeth og give hende ansvaret for sit eget liv tilbage. Det her er det, som virkelig litteratur er gjort af.

Bogen er fyldt med barokke situationer og enormt spændende dialoger, der går dybt og nogle gange får os læsere til at ønske, at det var os, der lå på briksen og fik stillet de spørgsmål; fordi der vist er noget uforløst. Så - forfatterskabet virker, og emnet er enormt god formidlet.

En fantastisk dejlig bog, godt oversat, og med masser af psykoligi, kønsrollesnak og oplæg til holdninger om normer, konformitet og (selv)undertrykkelse i det daglige.