Visitors hit counter, stats, email report, location on a map, SEO for Joomla, Wordpress, Drupal, Magento and Prestashop

Alle anmeldelser - klik herunder

Søg bog eller forfatter

Landet under landet PDF Udskriv Email

Landet under landet af Jesper Nielsen

Jesper Nielsen
Landet under landet
248 sider
Gyldendal


Det er spændende læsning, uanset om man lige har taget flyveren til de mexicanske strande, eller man er på et ekspeditionsroadtrip i Mellemamerika.
Rart at have noget gennemarbejdet lekture ved hånden, der fortæller en historie, og som får landets nuværende kultur sat i perspektiv.
Mexico idag er et inferno af oplevelser, lige fra en ekstrem høj kriminalitet, til underskønne ferieresorter og til landskaber, kunst, bygningsværker, der vil kunne få enhver rundrejser til at tabe mælet og få en arkælogistuderende til at påbegynde de første ti videnskabelige afhandlinger.
Når man bare sætter sig på en bænk i det fjerne land og oplever farverne, forskellighederne og sansningens musik, så skal man såmænd bare nogle få rejser tilbage i tiden for at finde årsagerne til det mægtige lands tilblivelse -; gennem stridigheder, Mesoamerikas storhedstid og grundstenene til den kulturarv der har overlevet alt fra den spanske erobring i 1500-tallet og så helt op til vore dages kulturelle og samfundsmæssige forandringer.

Samtidig er bogen en dyb indføring i de komplekse indianske bysamfund fra før, spanierne kom til området og med tiden lagde de pulserende byer i ruiner.

Forfatteren har igennem mange år beskæftiget sig med de indianske kulturer i Mexico, hvilket efter hans eget udsagnbunder i at forstå denne fjerne verden og dens mennesker.

Bogen omhandler mange godbidder også om de opdagelser, der er gjort af eksempelvis danske Frans Blom, der i 1922 ankom til Palenque i den sydlige delstat Chiapas for at kortlægge og optegne, hvorledes man for eftertiden kunne bevare kulturarve bedst muligt.

Og herudover i et meget tilgængeligt og jordnært sprog en farverig række fortællinger om de forskellige geografiske og kulturelle områder som De dødes Vej samt Solens og Månens Pyramider og en masse, lækre figurer, både fritstående og hugget ind i klipper.

Hvor kommer det dog fra altsammen? Og hvad var meningen med det hele?

Det får vi et glimrende bud på i en meget anderledes rejsebog, der danner fint grundlag for en mere intens opdagelse af civilisationen i Mexico.