Christian Aalling
Bogen der aldrig blev skrevet
204 sider
Skriveforlaget

Det var da godt, at den her bog blev skrevet. Og at den ikke lever op til sin titel. For så skulle den jo aldrig have været skrevet.
Nu er den her, og hurra for det.
For den minder os i den grad om vigtigheden af at udnytte de tomrum, der lejlighedsvis opstår i os og omkring os, når uventede ting sker.
I denne bogs tilfælde er det Deborah, der i foråret 2020 som alle vi andre pludseling befinder sig i coronaen. Og så beslutter hun sig for at skrive en autofiktiv roman om sine ungdomsår med veninden Carmilla. Og samtidig gøre op med en fortid, hvor hun i nu en menneskealder har følt sig skyldig over venindens død.

Det er spændende og meget vedkommende læsning. Også overraskende og inspirerende.
Deborah opdager, at hun bærer rundt på nogle tunge åg i forhold til sin tidlige veninde. Og at tiden med hende har igangsat processer, der rækker langt ind i voksentilværelsen.

Smerte og kærlighed går ofte hånd i hånd med omklamring og besættelse i relationer til andre mennesker, og det sætter Christian Aallling meget fint fokus på.
Han gør det på en letlæselig, elegant måde uden, at emnet på nogen måde bliver for tungt.

Vi kommer dybt ned i menneskers og relationers dunkle sider; - her i bogen er det venskaber, det drejer sig om, men vi behøver ikke at gå ret langt uden for soveværelset, hvis vi bor sammen med nogen, før vi til tider har oplevet dunkle sider af os selv. Lad os bare tage det eksempel, at partnerren ikke gør, som vi siger.

Så flipper vi gerne skråt ud, og gør partneren noget, der er rigtig træls, ja så er der ikke langt til hævnen.

Det er sådan nogle ting, forfatteren, der iøvrigt er præst, arbejder med i bogen.

Forfatteren mener, emnet med dunkle venskaber er tabubelagt. Det kan han måske nok have ret i. Der har nu de senere år været rigtig mange artikler rundt om særligt i ugeblade og også bøger, der fokuserer på emnet, og hvad man kan stille op med destruktive venskaber og dårlige relationer. Lad det nu være. For bogen her tager emnet under behandling på en ny måde, hvor tingene bliver sat på spidsen, og hvor tingene i virkeligheden viser sig at være noget helt andet, end det man gik rundt og troede. 

Man skal naturligvis lige opdage, at relationen var dårlig, og at man et sted ønskede vedkommende ad pommern, før man kan få fat i den del af sig selv, der måske af den årsag gør uhensigtsæssige ting.

Forfatteren har valgt en stil, hvor meget bliver beskrevet, og hvor der i bogen som helhed er forholdsvis få dialoger.

Det gør nu ikke noget. Det bringer læseren en ro over emnet, som giver os tid til at reflektere på en anden måde, end hvis der var alt for mange dialoger, selv om der naturligt nok også er en del af dem.

En spændende bog med budskab til os alle om, hvorvidt f.eks. de relationer, vi har, er nogle vi bevidst stadig har, eller om de skulle have været afsluttet forlængst, eller hvorfor vi i grunden har dem, og om de er konstruktive eller destruktive.