Thomas Senderovitz
Kapløbet om vaccinen
176 sider
Strandberg Publishing

Forfatteren er stærk, når han taler om folks og landenes afhængighed af hinanden. Det er efter vor mening bogens vigtigste passager. Når han skriver, at verden er forbundet. At kontinenterne og landene er viklet sammen i komplekse handels- og samarbejdsaftaler.

Så hvis Kina eller Indien bryder sammen, vil det både være slut med iPhones - og med mange lægemidler. Hvis EU bryder sammen, vil vi få en seriøs fødevarkrise. Pointen er, at ingen land er selvforsynende idag. Det er heller ikke givet, at man dør i det samme land, som man blev født i. At det er to tyrkiske indvandrere i Tyskland, som er hovedkraften bag den første vaccine, der landede i Danmark, synes jeg illustrerer den pointe så fint. Vi afhænger af hinanden. Forsyningssikkerheden i forhold til lægemidler er derfor et globalt anliggende, som vi må og skal samarbejde omkring.

Nu er bogen jo selvklart fokuseret på samarbejde og globalisering omkring vaccinen og underbygger også de historier i medierne og holdningen om, at samarbejder vi ikke om af få udryddet pandemedien over HELE verden, så står den vestlige verden og de rige lande alligevel med en udfordring, uagtet vi er nok så meget vaccineret.

Menneskeheden har brug for at sikre vacciner og ordentlige lægemidler, hvor kravet til dokumentation er det samme. Uanset om man bor i Danmark, Sudan eller Rusland.

Påpeger forfatteren, og om meningen med at nævne Rusland så er et svirp over fingrene til den russiske Sputnik-vaccine, det kan da godt være.

Senderovitz´ bog er kløgtig, klog og tager naturligt nok afsæt i det videnskabelige, som han ikke mener skal sælges politisk og fortæller da også, at han som sådan ikke føler, han har været udsat direkte for pres fra politisk hold i sin godkendelse af vacciner. Det må vi så tage for gode varer, selv om vi mener at kunne læse, at han indirekte i bogen fortæller, at han har måtte stå MEGET fast på den-tid-de-nu-tager-videnskabelige undersøgelser som garant for godkendelse af diverse vacciner. Selv om politikerne har været yderst ivrige på stolekanterne for at kunne tage vaccinerne i brug.

Den ballade, der på det seneste har været omkring AstreZeneca-vaccinen kan vi iøvrigt i bogen læse, er ikke overraskende, idet det fra første færd syntes som om, at firmaet ikke havde styr på hverkend vaccine eller dokumentation.

Senderovitz kommer rigtig godt rundt om hele forløbet, fra hastighed, volumen, sikkerhed, over vaccineskeptikere, flokimmunitetens betydning, bivirkninger af vaccinen, og det er såmænd sundt nok for vi læsere at se alt det, vi har været igennem, fra et fagligt og videnskabeligt synspunkt. Der er ingen tvivl om, at forfatteren er yderst kompetent på sit felt og ud fra det synspunkt, han taler og kommer også med sine inputs holdningsmæssigt og frustrationer, når han sad med i det utal og møder og beslutningsprocesser, faren ved mangel på værne- og lægemidler, den hektiske periode herhjemme, hvor smittetallet steg voldsomt, angsten for sydeuropæiske tilstande, vigtigheden af det europæiske, fælles fodslag, forberedelse af nye sundhedskriser og i det hele taget et ganske nuanceret billede af, hvad der foregår, som han siger, i maskinrummet i en krise, så danskerne fremover kan føle sig mere trygge omkring godkendelsen af vacciner.

Forfatteren har skrevet en ganske læseværdig bog, også med mange tekniske data som udregning af vaccineeffekter og oversigt over de forskellige vacciners effekter. Det kan jo springe over, hvis det ikke interesserer en, men det er bestemt også serveret på en måde, så det er til at forstå for meningmand.