Visitors hit counter, stats, email report, location on a map, SEO for Joomla, Wordpress, Drupal, Magento and Prestashop

Alle anmeldelser - klik herunder

Søg bog eller forfatter

Ti kameler for Ameera PDF Udskriv Email

Ti kameler for Ameera af Zahra Pedersen
Zahra Pedersen
Ti kameler for Ameera
280 sider
Grønningen 1

 

En virkelig morsom, lærerig og tankevækkende roman, der kan bruges af alle, der er på udkig efter en partner eller livsledsager, eller som bare er optaget af klassikeren med, at nu er tiden ved at rinde ud.
Hjælp, hjælp, panik panik....
Bogen er skrevet af multimediemennesket Zahra Pedersen, der er datter af en i visse kredse kendt imam og har altid været vant til at skulle navigere i to verdener: Den religiøse og den ikke-religiøse. 
Hun har altid gået sine egne veje og meddelte som 11-årig, at nu ville hun til at gå med tørklæde trods faderens råd -, og hun smed det først igen fem år senere.
For nu ville hun drikke, feste og more sig som alle andre unge, hvor hun hidtil havde skullet forsvare sig omkring sin livsførelse og påklædning.
Som lidt ældre blev hun syg, så flyttede hun til London og har åbnet et fitness-brand, der kører over Youtube og Skype, og arbejder også bredt med podcasts.
Og nu er hun altså forfatter til en bog, hvor hendes iver og begejstring smitter tydeligt igennem, som vi ser det på hendes youtube-kanal, hvor hendes barnlighed og simple begejstring over at åbne kassen med hendes bøger viser, hvor meget, hun kan brænde igennem hos læsere og lyttere.
Hun har ganske enkelt prøvet lidt af hvert, og den rigdom og erfaring øser hun af i en bog, der ganske vist tager afsæt i en islamsk familie, men som fint kan bruges af alle vi andre, der leder efter den eneste ene.

Zahra Pedersen er ganske enkelt god til at formidle, hvad man kan kigge efter og have in mente i sit valg, når man dater:

Han virker forlegen, som han sidder der og piller ved sin serviet på bordet.

"Jeg var virkelig nervøs for at skulle bede om din hånd"
 

Jeg kan virkelig godt lide dig, og jeg vil gøre alt, hvad jeg kan, for at blive en god mand for dig.

Jeg fortalte min mor om dig, næsten med det samme. Hun var så glad for, at jeg endelig havde mødt én.


Så kan det vist næppe blive værre og mere creapy. Og når man ovenikøbet sidder og checker sin mobil for at lede efter beskeder fra andre mænd (læs=har tankerne hos andre), så skal man vist være ualmindelig svagtseende eller følelsesmæssigt grundigt til falds, før sådanne udsagn eller lignende ikke er totalt creapy.

Nu er bogen jo en roman og ikke en decideret dating-manual. Alligevel er der så meget visdom at hente i den, at den efter vores mening er guf for kæreste-spejderi. 

Det at finde en soulmate er sindsygt hårdt arbejde. Man skal igennem en masse nitter, før man finder en ordentlig fyr - hvis han overhovedet findes - ellers er man nødt til at slå sig til tåls med den mindst utiltalende af sine fætre.

Nu er udsagnet sagt i en bestemt kultur i et arabisk miljø, men SÅ forskellige er vi altså ikke på jorden, og nærværende anmelder har da hørt også danske kvinder udtale, at det kan da godt være, han ikke er den mest lækre, men han er da helt sød og kan sikkert give mig nogle fornuftige børn . . . 

Så er vi der, hvor måske desperationen trænger sig lidt på, men er det ikke også ok, hvis uret tikker så meget, kunne man hævde.

Ikke alt i livet fås, som man ønsker det. Det er bogen her med til at understrege vigtigheden af at erkende.

Vi har indtil videre kigget godt efter de gode tegn og udsagn om optimal dating, og udover de direkte og indirekte og godt skjulte hentydninger og råd har bogen bestemt en fin handling.

Om hvordan forældre og familie lægger pres på de unge, om hvordan dating skal foregå i etniske kredse, om venindesnak og lækre fyre, om når knæene bliver som gele over en kollega, om at blive tvunget til at danse mavedans med en tante til et bryllup, om at have en betroet veninde på sidelinjen, om at blive vurderet med blikket op og ned af tøjet af sin mor, når man skal ud, om at holde en mand for nar, om Ameeras mor, der ikke mener, at ægteskaber handler om kærlighed osv. osv.

Brug først noget tid på virkelig at tænke det igennem. 

Vil det virkelig være så slemt, hvis jeg gifter mig med ham.

Den kan man måske også bruge.

Eller hvad med den her:

Jeg begyndte først at tvivle på mine følelser for Ghaz i det øjeblik, det virkede, som om David blev en reel mulighed. 

En smal begrundelse, kan man måske sige, men uhyre common i det virkelige liv.

Læsningen er spændende, handlingen er god, og at den så foregår i London, giver den et strejf af noget eksotisk og lækkert.

En fin debut. Lækkert pakket ind. Vi kan godt forstå, forfatteren jublede på Youtube, da hun pakkede den ud af kassen.