Visitors hit counter, stats, email report, location on a map, SEO for Joomla, Wordpress, Drupal, Magento and Prestashop

Alle anmeldelser - klik herunder

Søg bog eller forfatter

Sundets røde nelliker PDF Udskriv Email

Sundets røde nelliker af Conny Palmkvist
Conny Palmkvist
Sundets røde nelliker
520 sider
Turbine 

Det spændende ved bogen her, er udover indholdet, måden den er skrevet på.
Sådan mere eller mindre i dagbogsform og beskrivelser i nutid.

Gennem og vindens rasen råber Kjær mod land, at han kun kan tage mænd med på vejen tilbage til Sverige. Kvinder og børn tør han ikke transportere
.

Hver morgen står Ingrid Rasmussen op og vækker børnene og får spørgsmålet, hvor far dog er blevet af

Det hændte, at jeg skulle have spioner med til Danmark, noget som svenskerne officielt ikke tillod. Så talte jeg og de fire om det .. . . 

Benni synes, han kan ane endnu en mand, men han er ikke helt sikker. En grøn lampe blinker . . . 

Dora Korzen er født i 1912 i Minsk i Rusoland. Hun har boet i Danmark i mange år og stiger i land i Sverige ved halv-to om natten den 4. oktober 1943. Hun klatrer op på en anløbsbro i Klagshamn i det sydlige Sverige, mens oktobervinden raser. De har været flere ombord, og kaptajnen er en ukendt mand, der tog 1.000 kroner pr. billet og person. Det svarer til 20.000 kroner nu om dage.

Sådan nogle ting gør bogen spændende som en krimi, og her skal vi tænke på, at vi taler om true life i Danmark og midt i de elendige forhold for mange under krigen, - håbet og det menneskelige aspekt og de ædle og humane redninger i modstandskampen, i visse tilfælde hjulpet godt på vej af et bundt pengesedler.

Forfatteren har dykket godt og grundigt ned i forholdene 1943-44, hvor en gruppe danske modstandsfolk og betjente fra det svenske sikkerhedspoliti risikerede livet for at redde så mange som muligt fra Danmark til Sverige, over Øresund.

Under dæknavnet Helsingør Syklub blev mindst 1500 mennesker bragt i sikkerhed i Sverige.

Forfatteren har i sit store arbejde med bogen interviewet mange af de tilbageværende slægtninge til medlemmerne af "syklubben". Bogen bygger således i vidt omfang på ikke-offentliggjorte, private samlinger. Og den er iøvrigt ved at udvikle sig til en tv-serie, som på et tidspunkt naturligt nok også runder DR.

Bogen kommer rigtig godt rundt omkring det mod og den anstændighed, som heltene fra dengang besad, og bogen er med til at give liv til et kapitel i Danmarkshistorien, der var noget særligt og en periode omkring det smalle stræde mellem Danmark og Sverige, der stadig vil blive husket i mange, mange år fremover.

Det er ganske fascinerende at læse om modstandsfolk på den ene side af Sundet og deres allierede på den anden. Her trådte broderfolksloven for alvor i kraft. 

Bogen indeholder også kommentarer af nyere dato, bl.a. fra forfatteren, der i 2019 fortæller, at visse historier bør udelades, men at det nogle gange er eventyrer i ham, stemmer fra mørket, der vil noget andet. Det siger meget om det, der også har stået på spil for ham så mange år efter.

En bog med fine beskrivelser af eksempelvis Helsingør, af Sikkerhedstjenesten i Helsingborg, af den bølge af død, der i 1944 skyllede igennem Danmark med f.eks. Kaj Munk, Holger Christensen og Willy Vigholt som ofre for de såkaldte clearingmord.. (Her kan man godt undre sig over, at Vigholts fornavn mangler i bogen; han bliver blot kaldt læge, mens de andres fornavn er nævnt).

En spændende bog fyldt med et passende antal billeder af de mennesker, der var involveret i aktionerne, de følger det fik for mange, og hvem der undgik kuglerne, undgik Holger Danske og Bopa, hvem der kom i Vestre Fængsel, hvordan folk overlevede koncentrationslejrene, og hvordan det går med de overlevende idag.

En førstehåndsberetning af klasse og dimensioner. Sund og mættende læsning med et væld af notater og kildehenvisninger.