Zeshan Shakar
Opråb fra blokken
478 sider
Memoris

Invandrergutter fra det østlige Oslo har altid haft en næsten særlig plads og måske lidet flatterende opslag i det norske nyhedsbillede. Derimod har det været småt med plads i litteraturen. Det forsøgte forfatteren Zeshan Shakar så for godt et par år siden at råde bod på med denne bog. Og det har han gjort godt. 
Personerne er enormt troværdige, stilen er fremadstræbende, sproget godt, og en historie så velfortalt, at bogen sagtens kan være med på en bestsellerliste. 

Fortællingen er skrevet ganske originalt med en lang række mails og lydklip fra indvandrerne til en forsker, der vil lave et forskningsprojekt over indvandrere fra 2000 til 2006.

Det er godt fundet på og giver bogen et godt drive som alternativ til en lidt stiv og firkantet samfundslitteratur a la i blokkene bor der så og så mange, og de ser sådan og sådan ud.

Her er det lige på og hårdt, og selv om sproget kan være utrolig direkte, så får vi et glimrende billede af baggrunden for, at talen er, som den er, og at de folk, der taler sådan, har haft en opvækst, man på en eller anden måde kan se berettiger dem til sprog og handlinger.

Jeg var ligesom pissed, da jeg var der. jeg skulle bare sidde og høre på dem, mens de siger så meget lort om os. 
Men alligevel.
Jeg ved det ikke.
Altså, jeg er stadig meget pissed på dem også.

og

imens så chiller jeg. Hører noget musik. Ryger lidt nogen gange om morgenen. Har det chilleren med Sarah og sådan noget. Det hele går meget godt.

Sådan er sproget bestemt ikke hele vejen igennem. Det er behageligt afvekslende, og i det hele taget har bogen en fin balance mellem sarkasme, humor, realisme. 

Forfatteren skildrer området i Oslo, Stovner, levende og realistisk, også selv om sproget så nogle gange er bevidst gebrokkent, så virker det hverken overdramatisk eller komisk.

Det er lige ud af landevejen og helt sikkert, som livet leves i indvandrerblokkene i Oslos bydel.

Bogen har fine kontraster og giver anledning til, at man spekulerer over sine egne privilegier.

Titlen på dansk er særdeles velvalgt. For vi har godt af nu og da at høre fra betonblokkene på en anden måde end de sædvanlige sensationshistorier i medierne.