Visitors hit counter, stats, email report, location on a map, SEO for Joomla, Wordpress, Drupal, Magento and Prestashop

Alle anmeldelser - klik herunder

Søg bog eller forfatter

Mig ejer ingen PDF Udskriv Email

Mig ejer ingen af Åsa Linderborg
Åsa Linderborg
Mig ejer ingen
265 sider
Gutkind

En roman i topklasse, der i bund og grund handler om omsorgssvigt og så alligevel ikke. For selv om opdragelsen og en fars evne til at skabe gode vilkår for sit barn hele vejen rundt, den hænger gevaldigt, så  vil vi sige, at forfatteren er lykkedes med at tegne et billede af en mini-familie, hvor ting kan lade sig gøre, og hvor kærligheden altså er så stor, at der kommer en bog ud af det. 

Endvidere får læseren den bonus, at det er uundgåeligt, at man fremover kommer til at se sig bare en anelse mere for: Kan man mon gøre noget for det og det barn, er naboens børn udsat for svigt, kender man nogen i familien, der kunne trænge til en hjælpende hånd. Og, det kan godt være, at det på ydersiden ligner svigt, men på indersiden er der måske noget, selv velfungerende familier kan bruge.

Originaludgaven er udgivet i Sverige for nu snart femten år siden. Det kan man ikke mærke på hverken sprog eller opsætning, der er uden kapitelnumre og er opdelt dog i overkommelige kapitler, som på en eller anden måde animerer til, at man tager nogle flere eller måske bare hele bogen i et hug.
Romanen er en erindringsroman og skrevet af forfatteren til hendes far, der bestemt ikke har haft det fornødne overblik over sit eget liv og den praktiske sans, der, udover det følelsesmæssige, kræves for at håndtere mindre børn.
Faderen, Leffe, metalarbejderen Leif, bliver alenefar, da moderen forlader familien for at stifte en ny et andet sted. Farmand Leffe forsøger at gøre sit bedste, men kigger for dybt i flasken, mens der i hjemmet hverken er god mad, sæbe på badeværelset eller linned på sengen. Til gengæld er farmand flittig til at købe bøger slik og fine, italienske sandaler til sin datter, og det er bestemt også en kærlighed, vi som læsere kan mærke langt ud mellem siderne.
Faderen gør, hvad han kan, og man får sympati for både far og datter, der gør, hvad de kan for at få familie og eget liv til at fungere.
En sympatisk bog der både er menneskelig, men god psykologisk tyngde og en afgrundsdyb forståelse for fremstillingen af, at et mennesker har både gode og dårlige sider. Leffe har en båd, der skal slibes, og datteren sidder og keder sig gevaldigt, hun må spise rosinbrød med makrel og baked beans, hvilket måltid, og Leffe møder op til farfars begravelse i en Latex-frakke, som han håber vil gøre det ud for læder:

Bogen kunne sagtens have været en trist fortælling om alt det forfærdelige i den lille famile. Men det er den ingenlunde. Den er et hverdagsbillede af, hvordan mange, mindre familier lever. På en eller anden måde føler man sig tryg i den familie, selv om der bestemt ikke altid er noget at prale af. For den er troværdig, og man bliver klogere på familier for hvert nyt kapitel, man læser.