Visitors hit counter, stats, email report, location on a map, SEO for Joomla, Wordpress, Drupal, Magento and Prestashop

Alle anmeldelser - klik herunder

Søg bog eller forfatter

Ovenpå PDF Udskriv Email

Ovenpå af Ritt Bjerregaard

Ritt Bjerregaard
Ovenpå 
354 sider
Politikens Forlag

Hold da op, det lyder hårdt, og bogen her kan helt sikkert give det sidste stød til, at en politiker-wannabee giver op, før vedkommende overhovedet er begyndt.
Embedsmandsvælde, papirdynger, møder, og alt muligt andet at rende panden mod en mur med. Også selv om man er overborgmester og hedder Ritt og måske netop derfor, for hun skulle vel ikke bare komme her trods noget af et CV.
Stødene mod murene gjorde bestemt sit til, at Ritt diverse steder blev opfattet som løftebryder, i særdeleshed husker folk at hænge hende op på, at der skulle bygges almene boliger til 5.000 kroner månedligt.
Det var der vist heller ikke mange, der troede på, omend håbet genlød med en sådan kapacitet i spidsen for en kommune.
Men al muligt kom i vejen, ligesom al mulig andet kom i vejen for idéer og visioner, og det er hele bogen værd at læse om denne kvindes kamp mod det næsten umulige. Og der er ikke noget at sige til, hun kørte godt træt undervejs trods en forstående mand og et æbletræ på det kommende gravsted.

Hendes direkte og indirekte slagsmål med embedsmændene træder tydeligt frem. Og det gør også den livskraft og det mod, der har kendetegnet beskrivelsen af livet som i de forrige tre erindringsbøger. I den nye bog er et overordentligt, pænt mod, der bliver vist frem. Som når hun fortæller, hvordan hun sammen med tidligere og nu afdøde politidirektør Hanne Bech Hansen en dag tog en runde til de mest udsatte steder med vold og skyderier på Nørrebro. Så bliver det spændende, fordi de tager snakken med de unge indvandrere og spørger dem rent ud, hvorfor i alverden, de går på gaden og danner kimen til ballade. Og Ritt og Hanne får omgående svar på tiltale: De bor stadig hjemme.

Her lærer læseren et eller andet om, at der er en dybere årsag til mange ting. Og sådan er der flere steder i bogen, der signalerer, hvordan hun har tænkt over at kunne formulere sig, så læseren begejstres over andet end hendes erindringer men kommer i kontakt med nogle andre forståelses-lag i sig selv.

Det er spændende også at læse alle de mennesker, der har hjulpet Ritt godt på vej ind i hukommelseskassen i denne og de tidligere bøger. 

 

Og pænt skriver hun om selvrefleksion:

Sådan som mit liv blev - uden børn og med en man, der var glad for at være i fred - har jeg haft tid til venner og veninder, også i travle perioder.

Vi andre er glade for, at der også blev tid til os. Altså læserne ikke mindst her i Ritts sidste år, hvor vi får et mageligt og fint tilbageblik på nogle af de ting, hun har medvirket i og til, og som vi udmærket selv husker omend på afstand af at have været en del af.

Bogen er fyldt med masser af dejlige billeder og rørende overvejelser om den tid, som Ritt godt ved et begyndelsen til den sidste.