Visitors hit counter, stats, email report, location on a map, SEO for Joomla, Wordpress, Drupal, Magento and Prestashop

Alle anmeldelser - klik herunder

Søg bog eller forfatter

Alene PDF Udskriv Email
Dorte Palle Alene af Dorte Palle
Dorte Palle
Alene
228 sider
Gads Forlag
 
En virkelig sjov, autentisk, vedkommende og, ser det ud til, ægte bog og samtidig opskrift om og på et liv, der bare vil videre. Et liv der føler sig indespærret i hamsterhjulet, og som vælger at gøre noget ved det, bryde op og blive iværksætter.
Bestemme selv, bestemme over tid, relationer, eget liv, alt.

Det kan næsten ikke gøres bedre.

For udover at Dorte Palle skriver af karsken bælg om genvordighederne ved at komme igang og få samlet alle de tråde, der nu skal til for at blive kvinde i eget hus, så emmer bogen af guldkorn om, hvad der er meget vigtigt, mens ressourcerne er små og tiden knap.

Guldkornene finder vi ind mellem teksten, så de får et autentisk skær af, at Dorte Palle selv har oplevet det på egen krop. Og heldigvis ikke sat ind i et smart, gråt to-do-skema med understregninger og fine punkter.

Find en professionel ven. Tal fem minutter hver dag. Del dine tanker og dilemmaer.

Undgå lange og nytteløse samtaler over kaffen.

Lær at fokusere.

Udforsk nye tendenser og udviklende idéer.

Der er dårlige dage, hvor man overhovedet ikke kan få en linje ned på papiret.


Med en indre drivkraft, der rammer læseren lige i solar plexus bliver vi vidne til Dorte Palles op- og nedture på vejen mod at starte sig eget. De, der kender Dorte fra æteren og medierne, kender også til de mange genvordigheder, hun har haft. Men det er alligevel mægtigt at få det hele på tryk, så man igen kan være med på sidelinjen og igen og igen læse, at havde hun det virkelig sådan, da hun i arrigskab klappede computeren i, fordi der ikke kom noget brugbart frem. Og på cyklen hjem kom der så bare en idé til hende.

Med andre ord, man skal have lov at føle sig som en fiasko og skælde og smælde, tingene skal nok lykkes, hvis man bare er stædig og bliver ved og samler op og står ved ens følelsesliv undervejs.

Og en fiasko i manges øjemed, det kan man måske tillade sig at sige, idet hun på et tidspunkt økonomisk var så langt ude, at hun måtte spæde til økonomien gennem meningspaneler og indsamling af flasker på gader og stræder.

Dorte Palles bog er guf-læsning for folk, der vil lave en game-changer i livet. For vi andre er det virkelig true story about life, og det kan i høj grad medvirke til, at de finurligheder, vi ind imellem laver, de bliver legaliseret, når vi kan læser HVOR hårdt andre kan have det i perioder af deres liv på vej mod at forfølge en drøm; - af en indre nødvendighed.