Genelsket Udskriv
Genelsket af Lars Bjerregaard Jessen
Lars Bjerregaard Jessen
Genelsket
268 sider
Mellemgaard
 
Det fine ved forfatterens nye bog er den livsappetit, man får ved at læse den, og den længsel efter noget mere udsyn.
Mere rejseri, indvortes og udvortes.
Dermed læner forfatteren sig, uden sammenligning iøvrigt, op ad kirkegaardsk filosofi om, at der ikke er noget større problem, end at man kan gå fra det.
I romanen her tager forfatteren væk fra hjemlandet. Væk fra det trygge og velkendte. Ikke fordi smerten nødvendigvis er for stor, men for at hale andre muligheder, så at sige, indenbords.

Det hele beegynder, da Anders, der engang var kæreste med Cecilie, er på fisketur med et par venner. Det er her, tankerne om dengang for alvor begynder at tage fat. Imens han på stranden sidder og betragter sin søn. Det nye liv, der er på vej, forstås.

Undervejs i romanen kommer Anders til at tænke på Cecilie og dengang, hun kyssede ham, så det varmede helt ned i tæerne, dengang hun skrev et brev til ham og erklærede, at hun vist elskede ham for meget, da de trak té sammen i hendes hvidkalkede rækkehus, dengang han var ude af sig selv af savn efter hende, og da det var gengældt. Og meget, meget mere og genkendeligt for de fleste forelskede.

Nu er Cecilie så ikke i Anders´ liv mere, men i stedet for at falde i et kæmpehul, så finder han frem til hullet i sig selv og tager på en rejse, der bringer ham til både Rusland og Kina, sågar Wuhan, Singapore, Malaysia og Indonesien. Undervejs bliver han belært om de fem kærlighedssprog. Og antager en anden tilgang til dette enorme emne, der i bund og grund er meget simpelt.

Det kunne jo allesammen sikkert have gavn af at blive belært om. Hvordan bogen ender, skal ikke røbes her. Men den er afsindigt spændende, den er rigtig godt skrevet og fyldt med små, indre dramaer, der er sat ind i en ofte metaforisk og symbolsk kontekst. Det, man får med fra bogen, er, at man skal ikke give op. Kærlighed kan læres. Det kræver ofte et stort arbejde med sig selv. Men så er den der også. Det kan godt være, det ikke altid går, som man vil have det til, fordi viljen står i vejen. Men så får man noget andet. Det kunne vise sig at være langt bedre.

Vi kan virkeligt godt lide Lars Bjerregaard Jessens nye bog. Der både er varm og lærerig.

Du kan læse om hans forrige her.