Visitors hit counter, stats, email report, location on a map, SEO for Joomla, Wordpress, Drupal, Magento and Prestashop

Alle anmeldelser - klik herunder

Søg bog eller forfatter

Kan hun selv gå herhen PDF Udskriv Email
Kan hun selv gå herhen? af Malene Schwartz
Malene Schwartz & Cathrine Errboe
Kan hun selv gå herhen
140 sider
Grønningen1
 
Der skal ikke meget til for at glæde Matador-fans og Malene-tilhængere. Ikke nødvendigvis en mammut-stor og tung biografi. En mindre kvantitetsmæssig udgivelse som denne kan også gøre det. Det er en af de privilegier, man har ved at være rigtig kendt. Man behøver ikke igen igen at fortælle en masse forhistorie. Man kan nøjes med søde, anekdoter, vidunderlige beretninger og humoristiske fortællinger fra et langt liv på scenen og i TV.
Den her bog er en af gaverne, vil vi sige, som tilhængerne af den store skuespillerinde kan glæde sig til. Og roligt ønske sig at få lagt under juletræet.

Læs om hvordan Malene lige var ved at være udsat for et flystyrt.
Læs hvordan TV-skærmene i forne tider gik i sort, da Hans Kurt gik i stå midt i en sætning på direkte TV.
Læs at det er en fysioterapeut der har lagt titel til bogen her, da hun skulle lære Malene crossfit i fys-centret.
Læs at Malene bliver så glad i låget af at synge.
Læs at hun stadig kan huske hendes gamle telefonnummer på Frederiksberg.
Se mange smukke tegninger af smukke blomster og også Hans Bendix´ streg i Politiken.
Læs at hun som Maude ER et pernittengryn.
Læs hvordan hun for blot otte år siden fik nye venner, der holder tæt sammen med daglige SMS´er og telefonopkald.
Læs at hun mener, hun strikker som en brækket arm og ikke kan læse en opskrift.

Og meget, meget mere. Der er en skatkiste at hente på de 140 sider, særligt for folk der er kommet op i alderen og trænger til inspiration til, hvad man som kreativ kan lave, når det begynder at lakke mod enden, og alligevel være aktiv og fit.

Malene Scwartz har givet os så mange glæder og oplevelser gennem livet. Nu giver hun os én til i denne bog. Om den er lige så stor i sin genre som Matador var i sin, ja, det vil vi egentlig mene. For den er så overkommelig og så dejlig og så lys, let, humoristisk og inspirerende, at man ikke kan blive andet end glad i låget over den.

Og det er som bekendt guld værd.