Visitors hit counter, stats, email report, location on a map, SEO for Joomla, Wordpress, Drupal, Magento and Prestashop

Alle anmeldelser - klik herunder

Søg bog eller forfatter

Et liv med Lego PDF Udskriv Email
Et liv med LEGO af Jens Andersen
Jens Andersen
Et liv med LEGO
454 sider
Politikens Forlag
 
Vi, der nu gennem diverse generationer, der har bygget med LEGO, vor egen, vore børn, vore børnebørns, vi har godt af at læse, hvad der har drevet LEGO-organisationen, dynastiet og lederne. Hvilke visioner de har haft, hvilke udfordringer de har haft, og de er lige så talrige og store som både den pengetank, LEGO-dynastiet besidder, men også lig de udfordringer, vi selv havde, da vi skulle få LEGO-byggeriet til at gå op hjemme i stuen.
Bogen her rummer stort set svar på det hele. Der er ikke meget, ser det ud til, der ikke er med, og skal man vurdere på, hvad der har bl.a. har gjort LEGO til verdens største i sin genre, læser man ud af bogen, at det i hvert fald er gennemsigtighed.
Folk ved simpelthen, hvad de har med at gøre. Køberne får, hvad de betaler for. Der er ikke fejet noget ind under gulvtæppet. Åbenhed og ærlighed, det er i hvert fald, hvad der bliver lagt op til i bogen. Og kommer man til at lave fejl undervejs, så er man ikke bleg for at erkende dem.

Som det hedder i bogen, så er forklaringen på virksomhedens succes gennem mange år ifølge Niels B. Christiansen, direktøren, følelser. Følelser der gennem tiden er samlet og fortættet i den helt særlige LEGO-ånd, men også de følelser som forbrugerne verden over forbinder med LEGO-produktet og LEGO-brandet.
Han mener, at medarbejdere i mange andre virksomheder kan snakke om de gode værdier, man har. Men at man i LEGO mærker dem. Og at det i høj grad skyldes det Kirke Kristianske-Billundske aftryk.

Bogen beskriver LEGO fra ledelsestoppen og virksomhedens udvikling og strategier fra den spæde start og så frem til det epokegørende, hvor LEGO bliver en del af den digitale tidsalder, hvor brugerne næsten umærkeligt kan vandre fra een elektronisk enhed som en I-Pad og så direkte over til et stykke LEGO-legetøj med lignende muligheder.

Den beskriver indgående de muligheder, udfordringer og nedture, man har haft med fejlplacerede chefer og ditto strategier. Den beskriver personalepolitikken på en måde, så man ikke er et øjeblik i tvivl om, at skulle verdens dygtigste designer befinde sig på den anden side af jordkloden, så man han altså værsgo flytte til Billund, hvis samarbejdet skal blive til noget.

Det er en rigtig spændende bog, hvor vi følger udviklingen også fra dengang i begyndelsen af tresserne, da lufthavnen i Billund havde sin spæde start på anlægsbanen, så at sige, og endnu tidligere, da der i det tidlige forår 1932 bankes på Løvehuset i Billund, og det bankeri skulle få afgørende betydning for et stort antal mennesker verden over. Træ-Olesen indledte sit samarbejde med Ole Kirk.

Bogen er skrevet i en saglig og meget jordnær stil og er fyldt med billeder af historien fra tresserne og så til idag, fra Kirks Kuglebane i trediverne og til dagens LEGO House, der er ikonisk.

Og alle vi legebørn; vi kan glæde os over at gense nogle af de remedier, der har optaget og udviklet vore sind gennem tiderne. Og nyde de avisannoncer og de reklamer, der har animeret os til at blogge far og mor for penge til det nyeste indenfor byggeklodsernes paradis.