Attitude Udskriv
Attitude af Thomas Rathsack
Thomas Rathsack
Attitude
208 sider
Politikens Forlag
 
Den bog er personlig træning og personlig udvikling, så det basker.
Den tidligere jægersoldat, der kan håndtere lidt af hvert, og som ikke mindst er indbegrebet af handlekraftighed, lægger i bogen vægt på, at ingen af os kommer igennem livet ubekymrede, sygdomsfrie og glade og tilfredse. 
Dermed lægger han vægt på det holistiske i mennesket, at vi ikke behøver at presse os ud i endeløse, succesrige historier, og at vi behøver at erstatte et sæt fiasko-normer med et ditto sæt succes-normer.
Dermed giver han først og fremmest alle, der har lyst til at nå resultater med sig selv, accept på, at det er ok at være den, du er, og at du så, når du for alvor har gjort det, kan begynde at arbejde med dig selv.
Og ikke mindst med din attutude, og at det er den, der er afgørende for at kunne håndtere de udfordringer, tilværelsen byder dig.
Og at det er den attitude, der kan være med til at redde dit liv, i læserens tilværelse i overført betydning for at nå andre vegne hen end det, livet hidtil har budt dig, for Rathschacks vedkomende var det mere bogstaveligt.
Han øser af sin erfaring, og han gør det på en vedkommende og engageret måde, hvor bogen er værd at læse flere gange igennem for at få de fulde udbytte af den.
Udover en masse øvelser om, hvordan du kan forbedre og forandre din attitude får vi særdeles personlige og hårrejsende beretninger fra Thomas´ eget liv, da han eksempelvis i Afghanistan var ved at miste det, da en spejdergruppe fra Taliban havde lokaliseret ham og hans team, der var udstyret med lette våben og et par håndgranater.
Det er spændende læsning, og det, der gør det rigtigt spændende, og giver læseren mod til at komme ud af sit eventuelle fedtspilleri, det er den holdning og den snarrådighed og attitude, der hjalp ham ud af problemerne, da det virkelig gjaldt, og som var med til at give ham livet tilbage helt derude i Afghanistan.
Erfaringer deler han med os andre ved at sige.

Du er nødt til at se dine svagheder i øjnene og håndtere dem.
Se dig selv som teammedlem og ikke som enkeltkæmper.
Første, andet og tredie delmål.
Drop sofaen.
Fejl og nederlag er en dyrebar genvej til erfaring.
Det er umuligt ikke at spejle os i hinandens adfærd.

På mange måder kommer forfatteren ind på, at vi er en del af et fællesskab, og at de bedste chancer, vi har for at overleve i en barsk verden (læs også krig) er at sidestille kampen i krigszonerne med udfordringerne i dagligdagen, som vi kommer allerbedst igennem ved at forsøge at blive en brik i og tænke som en del af et fællesskab.

En bog skrevet lige ud af landevejen, let forståelig og ingen dikkedarer, der er et af forfatterens valgsprog, når han er på opgave med et team.