Svar udbedes Udskriv

Svar udbedes af Malene Rydahl
Malene Rydahl
Svar udbedes
216 sider
Politikens Forlag

 

Sådan en bog her ville vi ikke have troet kunne udkomme.  En bog der tager udgangspunkt i ens utålmodighed, når man venter på sms-svar. At man kan skrive en bog om det, utænkeligt for nogle få år tilbage.

Men særdeles kærkommen, idet den breder sig ud og giver forklaringer på og gode råd til, hvad man stiller op, mens man venter på et svar fra eksempelvis en jobansøgning.
Idag er bogen mere end almen gyldig. 
Vi lever i en fortravlet tidsalder, hvor alt skal gå stærkt, og hvor mange af os ganske enkelt ikke føler, vi har tid til at sætte os ned og reflektere over, hvorfor der ikke bliver svaret omgående, når nu vi selv er skruet sammen til hurtige svar eller har gjort os superumage med at skrive et brev eller en mail.
Hvor bliver svaret dog af. Kan du mærke dine trommende fingre på skrivebordet.
Er jeg afvist? Er jeg ikke interessant nok?

Bogen indeholder både bud på, hvordan du øger dine chancer for at få et svar, og også hvordan du kan håndtere dine frustrationer, hvis du bliver mødt med tavshed. - OG sågar hvordan du selv i en travl hverdag kan håndterre stakken af ubesvarede beskeder.

 

Sådan skrives bedre påmindelser til kolleger og kunder
Hvis der ikke sker noget, skal du prøve igen. Og igen.
Gør alt for at fremstå høflig og professionel.
Hvis du beder pænt om hjælp, får du den næsten altid.

Bogen indeholder interessante oplysninger, som at det f.eks. tager 200 milisekunder at fabrikere et svar, når man står ansigt til ansigt med en person. At én ud af ti undlader at svare på noget, fordi de ikke er i stand til at sige nej. Og at i visse tilfælde må du lære at leve med et manglende svar.

En god bog der kommer hele vejen rundt om udfordringerne med sms- og mail-svar i disse zip-zappede tider.