Terapeuten Udskriv
Terapeuten af B.A. Paris
B.A. Paris
Terapeuten
350 sider
Jentas
 
Alice og Leo flytter ind i et nyistandsat hus i The Circle, et indhegnet kvarter med ekslusive huse. Alt ser drømmefuldt og idyllisk ud, men naturligvis er alting ikke, som det ser ud . . . 

Alice erfarer gennem sine nye naboer, at deres nye hus bærer på en frygtelig hemmelighed, der langsomt og sikkert bliver forbundet med Nina, den terapeut der tidligere boede i huset.

Alice bliver besat af at afdække, hvad der skete to år tidligere.

Ingen har dog lyst til at tale om det. Naboerne vil beholde deres hemmeligheder.

Bogen er en sand gyser. Et psykologisk drama der bliver til en thriller, hvor alt synes at kunne ske.

Forfatteren trækker nogle værktøjer op fra sin skrivebordsskuffe, der hurtigt kan holde læseren vågen, og måske er det ikke ligefrem en bog, man skal tage med i seng, hvis man har lyst til at sove den nat.

Bogen er super, netop fordi der ind imellem de store dramaer er plantet nogle hverdagsdramaer som parforholdsdilemmaer kørt over sms og den uro, det kan vække, hvis man ikke lige opdager det, man har håbet på, eller kommer til at tænke på Thomas, der har et forhold til Helen. Og længere henne i bogen berører forfatteren et velkendt samfundsproblem, nemlig at en bedrageridømt nu rådgiver andre i økonomiske transaktioner.

Små bitte, menneskelige træk og handlinger puttet ind i de store plots, det gør bogen til et must, hvis du er til psykologiske thrillere.