Visitors hit counter, stats, email report, location on a map, SEO for Joomla, Wordpress, Drupal, Magento and Prestashop

Alle anmeldelser - klik herunder

Søg bog eller forfatter

Fra solo til samspil PDF Udskriv Email
Fra solo til samspil af Helle Broberg Nielsen
Peter Vuust
Fra solo til samspil
150 sider
Grønningen1
 
Musikalitet i stemmen, musikalitet i handlinger, musikalitet i kærlighed, musikalitet på job. Musikalitet betyder ikke nødvendigvis at have noget at gøre med evnen til at kunne spille. Måske hjælper det, men man har jo også hørt om særdeles hidsige orkester-ledere.

Hjerneforskeren Peter Vuust gennemgår med udgangspunkt i den nyeste forskning på området, hvordan man skaber en arbejdsplads med samspil frem for topstyring - og med det groove at medarbejderne elsker at gå på arbejde.

Groove er et ord netop hentet i musikken, som er udgangspunktet for den strategi, hvormed man uden forhåndskendskab til musik kan føre sine ledelsesevner ud i livet på en anden måde.

Til gavn og glæde for alle.

Ofte kan man lade sig inspirere, hedder det i bogen, af en musikalsk analogi, nemlig symfoniorkestret.

Miles Davis er ifølge bogen en anden musikalsk og ledelsesmæssig inspiationskilde. 
 
Og som en morsomhed er Charles Darwin da også taget med som eksempel på, hvorledes man kan bruge musikalitet som led i den seksuelle selektion.

Man får en vis, ny viden om musik og musikinstrumenter, hvoraf de ældste ifølge bogen daterer sig 35.000 år tilbage.

Udover det har bogen nogle pudsige formuleringer som f.eks. at de bedste musikstykker skriver sig selv efter adskillige mislykkede og pinefulde forsøg.

Meningen er sikkert god nok. Men et musikstykke har jo netop aldrig skrevet sig selv, når det først kommer efter mange forsøg.

Vi vil nu også stille spørgsmålstegn ved den kendsgerning, bogen bliver solgt på, nemlig at i Beatles skiftedes man til at stå forrest og bagest i bandet. Ved enkelte lejligheder var det George Harrison, der var i front, ellers var det nu mest Lennon og McCartney, mens Ringo havde sin absolutte plads ved trommerne.

Nå, lad nu det ligge.

Vi bliver for en stund inspireret til at lade livet lede og ledsage af musik og den åndelighed, der ligger heri.

Og det er godt nok som afveksling.