Visitors hit counter, stats, email report, location on a map, SEO for Joomla, Wordpress, Drupal, Magento and Prestashop

Alle anmeldelser - klik herunder

Søg bog eller forfatter

Efter stormen PDF Udskriv Email
Efter stormen af Peter Loft
Peter Loft
Efter stormen
312 sider
Indblik
 
Et sjældent og vigtigt indblik, for nu at være lidt sjov på forlagets navn, i dansk embedsmandsværk. Hvordan man fra sidelinjen kan følge med i de daglige arbejdsgange, have en mening, reagere ud fra dem i situationen, og når det hele så er på afstand: Reflektere over det hele på en ikke sjældent provokerende måde.

Bogen er spændende, idet den på og mellem linjerne beretter om, hvordan embedsværket gennem årene har bevæget sig længere og længere væk fra den faglige tilgang og er blevet mere politisk.

Peter Loft havde været ansat i embedsværket under Anker Jørgensen, tjente otte forskellige ministre, kender alle mekanismerne, de politiske initiativer - og ikke mindst naturligvis skattesystemet ud og ind.

Stormen, orkanens øje, kom Peter Loft måske uforvarende ind i, da han blev en af de centrale figurer i Helle Thornings skattesag.

Peter Loft lægger ikke fingre imellem, ej heller når han fortæller om gallamiddage hos Dronningen, hvor hofmarskalen gik rundt med en lang stang, som mest af alt lignede den, hyrder driver får sammen med. Med denne stav drev han gæsterne hver for sig hen til dronningen, hvor man forventedes at konversere majestæten i en ret kort periode, inden han med pinden jog dem væk igen......jeg kunne kun finde på en eller anden fladpandet og lidt for gennemtænkt bemærkning om kongehusets skattefrihed.

Sprogligt bliver der altså ikke lagt den mindste lillefinger imellem. Da vi skulle hjem efter det første seminar, stod de højst rangerende departementchefers limoer skråparkeret til venstre på gårdspladsen ligesom ved starten til det årlige Le Mans-væddeløb.
 
og i fin stil og i et farverigt festfyrkeri:
 
man kunne nærmest få det indtryk, at når andre gik ned i kælderen for at lege med deres Märklin-tog, så legede Stavad og Lykketoft med skat og skattestruktur.
 
Det er tydeligt, at Loft har gjort sig mange, mange tanker om sit forløb i embedsmandsværket. Måske lurede nogle af holdningerne og udtalelserne i ham allerede dengang. Måske er det i bagklogskabens lys dukket op som små bitre piller. Underholdende læsning er det da. Og vi får en vis indsigt i maskinrummet i landets styre.