Helen Cox
Dødbringende besked
390 sider
Forlaget Zara

Kitt er bibliotekar i den nordengelske by York, da hendes gode veninde bliver anholdt for mordet på sin eks-kæreste. Kitt har hverdagen, og også sit hjem, fyldt med bogreoler og bøger fra øverst til nederst. I særdeleshed har krimier hendes store kærlighed. Så med de opklaringer og plots, hun har været vidne til i årenes løb, mener hun, hun vil kunne håndtere opklaringen i et snuptag. Og dreje den hen det rette sted, idet hun nægter at tro, at hendes bedste veninde har begået mordet med en fyldepen.

Det er det, hun har at gå op i, litteraturen, idet hun de seneste ti år efter at være dumpet af en tidligere kæreste, ikke har rørt en mand.
Men hun kender dem, mener hun selv da, gennem litteraturen, så hun skal nok få sagen opklaret, samtidig med, at hun lige pludselig oplever benene vakle under sig i en spirende forelskelse og betagelse af en kriminalkommissær.

Et fint, lille twist, hvor vi bliver konfronteret med nogle af de fordomme, der nu engang hersker om bibliotekarer. Belæste, jomfrunatiske og med hang til indadvendthed. Måske ikke retfærdigt, og Kitt viser sig da også at have andre kvaliteter at spille på. Det er sjov læsning. Og rokker ved læserens egen selvforståelse og evne til at finde forskellige værdier hos mennesker.

Kitts alternative detektivarbejde får også et twist ved, at hun på et tidspunkt selv bliver anklaget for mordet. Hvilket hun ikke lige havde regnet med, men så må hun jo bare tage den derfra, og det gør hun så da også, skal vi love for.

Kitt er en sjov type i litteraturen. Sådan bramfri og frisk, som vi kender fra andre figurer i krimigenren. 

Og bogen er både hyggelig og velskrevet i en frisk tone. Kitt tæller tydeligvis de lyse toner og har sin egen måde at nå frem til en opklaring.

Et godt skud fra start i en serie på fire bind.

Og den slutter af med et dybt og hårdt kys, der næsten får os til at klappe i hænderne og ønske parret, at de må leve well and happy ever after.