Visitors hit counter, stats, email report, location on a map, SEO for Joomla, Wordpress, Drupal, Magento and Prestashop

Alle anmeldelser - klik herunder

Søg bog eller forfatter

Monark og menneske PDF Udskriv Email
Monark og menneske af Thomas Larsen
Thomas Larsen
Monark og menneske
400 sider
Gyldendal
 
Dronningens ofte skarpe lune og smittende perlehumør afspejler sig helt tydeligt i bogen, hvor vi for alvor kommer til atter at elske vores aldrende monark og, erkendt, også kan finde misundelsen frem over et menneskes evne til at være sådan oppe på beatet, for nu at sige det sådan.

Under en rejse med Kongeskibet Dannebrog til Riga havde dronningen inviteret diplomaten Ulrik Federspiel med på rejsen. Det blev et forfærdeligt uvejr på sejladsen. Bølgerne dundrede mod skibssiden, og alle gik ned i deres kahytter. I salonen sad således kun dronningen, prins Henrik og Ulrik Federspiel. Prins Henrik fandt en flaske rødvin frem, og konversationen fortsatte livligt, selv om Federspiels stol konstant kurede frem og tilbage. Hver gang, han kom tilbage til bordet, udbrød Nå, kommer De nu her igen?

Et pletskud fra en dronning, der er med så langt fremme i bussen, at man må tage hatten af for hendes evne til at reagere prompte på de begivenheder, hun nu er optaget af, hvor selv ikke en storstorm kan ødelægge harmonien. 

Og bemærkningen afspejler iøvrigt den succes, som besøget i Riga var, og som man kan læse om i detaljer i en fremragende bog om vores monark.
Selv fortæller hun i et godt balanceret omfang om sit syn på livet i diverse relationer, hvor hun lægger vægt på at have gode og solide venner, hvilket hun da også må sige at have haft gennem et langt liv, hvor flere af hendes venskaber er sådan cirka 70 år gamle.

De har holdt ved, det har de sandelig. Jeg var altid dus med mine venner, mens de kaldte mig prinsesse Margrethe og senere bare gik over til at kalde mig dronning Margrethe. "Deres majestæt" bruge de kun udadtil, når det skal se ordentligt ud.

OG:

Jeg synes godt, at jeg kan mærke, om den er god nok. Og det er den i reglen.

Siger dronningen om de mennesker, der gerne vil omgås hende, og understreger dermed, at man sagtens kan MÆRKE, om folk mener noget oprigtigt, og at man ikke altid behøver at kunne føre op på et regnebræt, hvad man får ud af en given relation.

Kloge ord til folket. Om at mærke efter og ikke forsøge at regne den ud...

Og sådan bliver det ved at regne med guldklumper i en bog, der både kommer ind på sorgfulde perioder som under prins Henriks sidste år, som fortæller, at prins Christian er meget mindre genert, end hans far var i den alder, wow hvilken ærlig og frimodig konstatering, mens bogen tydeligt indikerer, hvordan dronningen lyser op, når tankerne går på arkæologi og gudsfrygt.

Som sagt i en tale til Nationalmuseet:

Arkæologien er en videnskab, og som al god videnskab bliver den også til en lidenskab...

Bogen er fyldt med dejlige billeder fra et langt liv med familien omkring Dronningen, og udover interviews med hende selv får vi gode indspark af 12-14 andre personligheder fra Mette Frederiksen til Marianne Haslund-Christensen, som på hver sin måde og tilsammen giver læseren et helstøbt billede af hovedpersonen.

Vi følger kongehuset på dets rejser rundt omkring, også efter krisetilstande som f.eks. efter Jyllands-Postens Muhammad-tegninger. 
 
Og så kan majestæten også lide at jonglere med moderne udtryk, omend hun selv kommenterer, at de er en del af tiden, måske let forklarende eller direkte undskyldende.

Det ville have været svært at flytte ind i noget, der var så stylet, for nu at bruge et moderne udtryk. Det er jo ikke sådan, man har lyst til at bo, og det var heller ikke, hvad kong Christian den 10. og dronning Alexandrine havde lyst til.....
 
Og kommenterer dermed på, hvorfor konger og dronninger ikke bor på Christansborg Slot.

En udgivelse der er langt mere end en god historie om vores monark. Men er et billede, netop, på et menneske og en monark. Et menneske af vor tid.