Peter Quist
Døden kommer to gange
200 sider
Brændpunkt

En rørende roman om kampen for at få et ægteskab til at gå og ikke mindst at finde sine egne ben i parforholdet, når man er kommet op i årene.. Inderst inde velvidende at det her, det er da næsten døden, og derfor kommer den muligvis mere end en gang.
Vi stifter bekendtskab med et ægtepar sidst i tresserne, begge pensionister, i et rækkehus i Østjylland.
Martha er lungesyg og lever meget sit liv foran fjernsynet. Mens Torkild ofte søger tilflugt i sit haveskur, hvor han som en anden Ole Opfinder omgiver sit med kolber, reagensglas og kemikalier.

Spændingerne mellem de to tager til, eftersom de er milevidt fra hinanden, ikke forstår hinanden, ikke vil hinanden. Det bliver til total trummerum og leverpostej. 
Dramatiske begivenheder og dødsfald får mistroen mellem de to ægtefæller til at vokse, og så er alt virkelig dødsdømt. Her stopper spændingen ikke.

Bogen er som Peter Quists forrige bog vanvittig godt skrevet. Man kommer virkelig tæt på personerne og godt ind under karakterne, mens deres tanker, handlinger, sorger og længsler defilerer forbi og prikker til alle vore egne uopfyldte behov og længsler mod noget, der kunne lade sig gøre engang, men nu er det for sent.

Der er nogle spøjse ord en gang imellem, som vel er hørt før i den generation, ord som basisk, trisse afsted, forsorent, påskyndede sådan nogle ting man bliver overrasket over at finde i litteratur anno 2022, men det passer rigtig godt ind i stil og persongalleriets alder. Og særligt fordi man får associationer til en lidt indadvendt personlighed, der ikke har for øje at udvikle sig men blot vil passe sig selv og - som beskrevet i bogen - egentlig ikke gider gå med på indkøb i Netto og hilse på folk han ikke kender.

Årstal på fotoalbums omslag, beskrivelser af hospitalsbesøg og at fare vild på Hedensted Station, alt passer rigtig godt i en fortælling om snigende alderdom og senilitet. Endda er geografien godt på plads, idet Bredgade ligger lige uden for Hedensted Station, også i virkeligheden.

En lækker roman. Ikke et ord for meget eller for lidt. Blot det at være med ældre mennesker og deres børn på rejse gennem livet. Melankolsk og vedkommende på samme tid.

Du kan læse anmeldelsen af Peter Quists forrige roman her.