| Vingården for vilde drømme |
|
|
|
|
Caroline Säfstrand Vingården for vilde drømme 360 sider Alpha En lækker, varm historie. Man skal være klar over, at det er feel-good, man går ind til, også selv om den er beskrevet som en med kant. Så ER det feel-good, og det er så stor en del af bogmarkedet efterhånden, at der skal lige det ekstra til, før den glider ned.
Her er en af dem, der har lige det ekstra. En der giver dig drømme, mod på at drømme videre og ja, væk fra en verden fyldt med ævl og kævl. Bogen handler om familiehemmeligheder og venskaber. Kort fortalt om relationer. Bogen er romantisk uden at være sukkersød. Eller at man får kvalmende eller patetiske associationer. Erica forlader Stockholm, sætter sig på toget til Skåne og ender i et ombygget hønsehus på en vingård i Arild, der drives af Marcus og hans farfar. Her vil hun forsøge at heale sig selv og finde tilbage til sin kerne. I sin tid på vingården, der af forskellige årsager bliver kort, møder hun en række mennesker, der hver især har deres specielle historie fyldt med hemmeligheder, og som påvirker Erica, så hun udvikler nye sider af sig selv. Karaktererne er overbevisende skrevet, fyldt med alvor, humor, glæde og sorg, og så er bogen skrevet med en oplagthed og fortællerglæde, der får læseren til at længes efter sol, sommer, vingårde - OG måske som bonus at overveje, hvorledes vore egne relationer gennem tiden har påvirket os positivt. Og hvordan vi måske kan finde nogle flere af dem, og at noget måske skal skæres fra for at give pladsen. |
Ældre anmeldelser
- Forbrydelsen
- Feber
- Gift
- Alting har en tid
- Anker Jørgensen og det forunderlige liv
- Det gyldne bur
- Kina Sweet & Sour
- Pundik og Krasnik
- Grand Cru-klubben
- 7 gyldne regler for 2 der lever sammen
- Partner for livet
- Årgang 2012
- 100 topchefer
- Bonusforældre af Jesper Juul
- Grib kærligheden
- 1950erne
- Heksemesteren - 1-10
- Altid hos dig
- Jane Eyre
- Familiefred med dine forældre
- 3096 dage
- Krigens Stemmer
- Joan Ørting Hvad vil du ha´
- Heydrich
- Kærestebreve - skriv med hjertet
- Tine Brylds biografi og retten til det kaotiske ridt
- Recepten på lykke
- Blockbuster
- Den udvalgte
- Den Gule Plet
- Mod, sved og tårer
- Turen går til besættelsestidens København
- Den store leder og jagerpiloten
- Heksenat
- Annemad
- Marco Effekten
- Fru Magnussen rydder op!
- Asger Aamund - en ridder uden frygt og dadel
- Camp Century
- A-Z - kærlighed og seksualitet


