1795 Udskriv
1795 af Niklas Natt och Dag
Niklas Natt och Dag
1795
480 sider
Gutkind


Bogen er blevet kritiseret kraftigt for ikke at leve op til forventningerne og slet ikke tåler sammenligning med de to foregående bøger i serien.
Det er efter vores mening en skam.
En bog skal jo bedømmes efter den udvikling, der sker med folk i en serie, eller afvikling, og også omgivelsernes evne til at have samme højde, eller tabe højde, og elegance som altid.
Det er jo ikke altid muligt i det virkelige liv, så hvorfor skulle det være anderledes i fiktionens verden.

Man kan sige, at ganske vist var 1793 et frisk pust, og at dette friske pust aldrig bliver samme friske pust -, som f.eks. i de to Taken-film, der efterfulgte den første. For bare at nævne noget til sammenligning.

Således synes vi ikke, det er færd at drage paralleller.

Højst kan man være utilfreds med, at tingene måske ikke er, som man forventede og ønskede sig.

1795 er som de foregående bøger i fire dele. Del 1-3 forår og sommer 1795 og del fire efterår. De første to dele er lidt tid om at komme rigtigt igang, men det må være sådan. Udfordringen kan for læseren være, at man skal vænne sig til, at forfatteren tager sig god tid. Med andre ord kommer læseren i dybden, og den djævelske handling bliver forelagt læseren langmodigt og kræver tilsvarende tålmodighed.

Denne gang driver Tycho Ceton rundt i Stockholm, mens han brygger på en plan for at genvinde sin tabte storhed. Han forbereder sig på noget vildt chokerende, noget mere modbydeligt, end byen nogensinde har set.

Vi kommer godt ind under huden på hovedpersonen, bliver igen opslugt af hans ondskab, og man bliver som læser på ét sæt forfærdet over hans menneskesyn, samtidig med, at man bliver imponeret over hans målrettethed og iver efter brutalitet og djævelskab.

Bogen ER fyldt med uhygge, lyde, ild, tørre kviste og grene og stakåndethed, ord der alene frembringer uhygge og rædsler og mareridt.

Den er bygget op med nogenlunde lige dele fortællerstil og glimrende dialoger, hvorfor vi i hvert fald ikke er blevet skuffet over trilogiens tredie og sidste bind.