Helene Flood vakte stor opmærksomhed og næsten lige så stor beundring, da hun havde udgivet "Terapeuten". Den her gang forsøger hun sig igen med en psykologisk thriller, der aktuelt handler om Rikke Prytz, som med sin mand, Åsmund, og deres to børn flytter ind i en fire-mands-bolig i Oslo. Nærmest et bofællesskab. Nogle af bofællerne har dog flere intime fordele sammen end andre:-))

Så bliver en af "bofællerne" fundet dræbt. Herfra begynder Rikkes liv at falde fra hinanden. Hun har nemlig haft et seksuelt forhold til Jørgen, og mens mistankerne farer rundt i huset, ransager Rikke sig selv, aner ikke om hun skal fortælle Jørgen om sin affære, mens mistanken naturligvis også retter sig mod Rikke selv.

I det hele taget handler bogen også om, at selv om man tror, man kender folk godt, gør man så længere end til tænderne.

For så vidt skriver forfatteren ganske fortrinligt om de middelklasseproblemer, der opstår, når man bare vil have noget nyt til at ske i livet, og når tingene bare glider en af hænde, og i det hele taget om sociale relationer. Der er utroligt spændende elementer i bogen, men man skal hænge godt i og være en erfaren krimilæser, for den egentlige dramatik er meget lang tid om at komme igang. Til gengæld er der overflod med lavdramatik, altså hverdagens trækasserier på godt og ondt, og det er fint beskrevet, og det er tydeligt, at forfatteren nyder at fortælle en god historie. 

En velskrevet bog med masser af gode dialoger.

Personernes tanker og indre dilemmaer er nok så vigtige i bogen, og her har forfatteren rigtig godt blik for at øse af den almene menneskelighed.