Visitors hit counter, stats, email report, location on a map, SEO for Joomla, Wordpress, Drupal, Magento and Prestashop

Alle anmeldelser - klik herunder

Søg bog eller forfatter

Dømt PDF Udskriv Email

Dømt af Winther
Degnbol & Winther
Dømt
400 sider
Politikens Forlag

 

En lidt anderledes krimi, spændingsroman og socialbeskrivelser og psykologiske anstrøg, kombineret i et, og det er dejligt, for på den måde får en bog høj grad af troværdighed. 

Troværdigheden og det nærværende forstærkes af, at bogen foregår meget på Djursland, hvor forfatterparret iøvrigt selv bor.

Bogen foregår i landsbyen Roslinge, ganske vist opfundet til lejligheden, men vi kan tydeligt se landsbyen for sig, når man tænker på det, der i virkeligheden findes af småbyer som Knebel, Thorsager, Agrit, Rønde osv. osv.

I den lille landsby er folk måbende nærmest ved at falde fra hinanden, da en drabsdømt mand bliver frikendt og flytter netop til den lille landsby sammen med sin kæreste.
Det er byens indbyggere naturligt ikke så glade for. Hvad betyder det dog ikke for både huspriser, velfærden i byen, angsten for kriminalitet. Allehånde reaktioner bliver vi præsenteret for, samtidig med, at fordommene om de billige huse på Djursland og indbyggerne slår læseren i møde for fuld udblæsning.

Der er gode nuancer i bogen, såvel geografisk som psykologisk. Retsmedicinsk Institut i Skeyby, Vestre Landsrets lokaler på Åboulevarden i Århus, Jærgergårdsgade, Park Alle, Immervad og 7Eleven på Store Torv, lokaliteter der vækker genklang i særlig østjyders hjerter, er med i bogen, hvilket giver masser af autencitetet og anstrøg af det lokale, ikke for meget, og det er tiltrængt efter at masser af de senere års krimier overloader læseren med vejnavne og steder.

Forfatterparret har mange strenge at spille på, og det gør krimien lækker og taler til intellektet og den ivrige og grundige krimifan. Og udover at være spændende med gode delplots undervejs, så har bogen også gode historier at fortæller om menneskelige reaktioner fra overbærenhed, til nyfigenhed og landlig småborgerlighed.

Man kommer til at tænke på, hvor man mon selv er på skalaen. Og kunne vi lære noget om os selv ved at læse bogen her, så er det bare en ekstra bonus.