En smuk rugby-spiller, en sexet blikkenslager og en reporter blander sig i hendes færden, og så forsvinder en værdifuld halskæde lige pludselig.

Drama, spænding og idérigdomme er der nok at tage af. Man må sige, at forfatteren har fod på formen, og hun gør det til en fornøjelse at være i selskab med indbyggerne i og omkring Cockleberry. Det er som om stemningen af sladder og agtpågivenhed overfor det fremmede, Rosa, bliver overdøvet af en pragtnatur, der emmer af idyl. Og på den måde bliver det symbolikken på, at godheden, storheden og kærligheden sejrer til sidst.

Der er romantisk, pæn humor, fantastiske landskaber, faste karakterer og spændende dialoger at læne sig op ad. At slutningen så sidder lige i skabet og binder en sløjfe på alt det, Rosa har måttet gennemgå -; det gør ikke bogen mindre begavet.

Og det mest fantastiske er, at den udvikling, Rosa får undervejs, den når helt ind under huden på vore læsere.

Nogle gange skal man bare forfølge sin nysgerrighed. Så får man et endnu bedre liv end der, hvor man kom fra.